Cigar bums næse er et udviklingsprojekt, som fandt sted i efteråret 2016 på Forsøgsstationen. Vi har undersøgt det musikalske papirteater med udgangspunkt i det dadaistiske stykke par excellence Le Cœur à gaz / Gashjertet. Stykket er skrevet i 1921 af en af de ledende figurer i dadaismen, Tristan Tzara. Ønsket var at aktualisere Le Cœur à gaz. Med inspiration fra Dada arbejdede vi med tilfældighedsprincippet som et metodisk greb. Udviklingsprojektet danner nu forlæg for en iscenesættelse af Gashjertet, som har premiere under CPH Stage i slutningen af maj
Medvirkende
Ide Anette Asp Christensen, instruktør Line Paulsen, scenograf Katrine Nilsen, performere Anette Asp Christensen, Daniel Norback og Birgitte Prins, dramaturg Jette Lund.
Cigar bums næse er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og var optaget som forsøg på Forsøgsstationen i sæson 2016/17.
Foto: Katrine Nilsen