WUNDERWERK-IMG_6132-ED-nnmzzxyq0osiv9btfti3eq96m85w5np8ca2zl55bbo

FORTÆLLINGER OM RØDDER OG NATIONALITET I ET PRIVAT KØKKEN


Hvad betyder det at høre til? Hvordan har man rødder? Hvad er nationalitet? Med afsæt i erindringen om sin sønderjyske bedstemor og hendes køkken forfølger performer Anette Asp Christensen sine egne rødder og fortællingen om Sønderjylland, der var og til stadighed er et grænseland mellem forskellige sindelag og nationale tilhørsforhold. Publikum inviteres ind i et privat køkken, hvor de bænkes tæt omkring køkkenbordet. Der dækkes op med bedstemoderens blåblomstrede kaffestel, og der serveres kaffe fra komfuret. Mens tiden, livet og verdenshistorien filtreres gennem hendes køkkenvindue, blander den gamle dame sig efterhånden i skikkelse af en dukke, som Anette animerer.

"Fint, intimt, originalt og rørende var det!"
Tinglev ugeavis
2018
" Ein Seltenes hochkaratiges Theatererlebnis"
Der Nordschlesswiger
2018
"En begavet og dybt bevægende performance"
Information
2016

For presse og PR se her:



OM UDSIGTER FRA MIN BEDSTEMORS KØKKEN

Forestillingen havde premiere i juni 2016 på Det Frie Felts Festival og har turneret til en lang række steder i Danmark siden. Forestillingen turnerer også i sæson 2019-20. Find forestillingen på scenen.dk ved at følge linket her: 

MEDVIRKENDE

Idé, koncept, performer og dukkemager: Anette Asp Christensen

Koncept og visuel dramaturgi: Katrine Nilsen

Konsulent: Jette Lund

Støttet af: Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst

Foto: Henning Sjøstrøm