Forfatter: Katrine

Kliple’ Mærken – et simpelt kortspil

Katrine

Spilleregler

Spilles af 3 til 6 spillere. (Egnet til både børn og voksne)

Man skal bruge to spil kort og nogle ’penge’, tændstikker f.eks.

Fra det ene spil udvælges Spar Es, Hjerter Konge, Klør Dame, Ruder knægt og Spar 10. Disse 5 kort lægges åbent på bordet ved siden af hinanden. På disse kort skal gevinstpuljerne til spillet lægges. Resten af kortene fra dette spil bruges ikke mere.

Hver spiller får 20 tændstikker som startkapital ved spillets begyndelse.

Kortgiveren skal ’fundere’, dvs hun skal lægge 5 tændstikker på Spar Es, 4 på Hjerter Konge, 3 på Klør Dame, 2 på Ruder Knægt og 1 på Spar 10.

Derefter gives alle kortene fra det andet spil. Der skal være en bunke til hver og en bunke til ’katten’. Alle skal have lige mange kort. Det vil sige: med 3 spillere: 13 til hver og 13 til katten, med 4 spillere: 10 til hver + 10 til katten, tag spar2 og hjerter2 ud af spillet, osv.

Spillet går ud på at vinde en eller flere af de fem puljer på bordet – desuden er der gevinst for at ’lukke’, dvs at slippe af med sit sidste kort fra hånden. Man vinder en pulje hvis man kan lægge det tilsvarende kort ned fra sin hånd, altså: man vinder puljen fra Spar Es hvis man kan lægge Spar Es fra hånden. Så det er surt hvis man fra starten sidder med en hånd, der ikke indeholder nogen puljekort. Så må man håbe på bedre held næste omgang – eller man kan købe katten af kortgiveren og bortkaste de kort man fik i første omgang. Prisen for katten er én tændstik. Kortgiveren har lov til at beholde katten for sig selv. Retten til at købe katten går rundt venstre om ligesom kortgivningen.

Når katten er handlet kan spillet begynde. (Katten kan godt blive liggende ubrugt).

Den spiller der har klør2 begynder, hun lægger kortet på bordet og siger ’klør2’. Derefter må den spiller, der har klør3 lægge denne og sige ’klør3’ osv. Der fortsættes indtil kæden stopper, fordi det næste kort ligger i katten – eller fordi der ikke er flere klør. Hvis rækken når til klør dame, kan den spiller der lægger denne på bordet indkassere puljen fra KlørDame, men spillet fortsætter med klørkonge, klør es, hvis de er med. Når kæden stopper, skal den spiller, der har lagt det sidste kort begynde en ny kæde, i en ny farve!  Spilleren må selv bestemme hvilken af de tre andre farver hun vil sætte i gang, men hun skal starte med det laveste kort hun har i den farve. Man kan altså ikke bare indkassere sine puljekort første gang man kommer ind. Hvis spilleren ikke kan starte en ny kæde i en ny farve, går turen videre til spilleren til venstre, denne må heller ikke fortsætte i den farve der stoppede.

Spillet stopper når den en af spillerne lægger sit sidste kort – spilleren ’lukker’. Den der lukker skal have en tændstik af hver af de andre medspillere. Det sker ofte at spillet lukkes før alle puljerne er taget, i så fald funderer næste kortgiver bare oven i den resterende pulje, så puljen bliver doblet op – eller mere hvis spillet stopper for tidligt flere gange i træk.

Hvis en spiller går bankerot og ikke kan betale sin gæld er det OK at låne af en af de andre spillere. Der plejer altid at være en, der sidder på flæsket og kan låne ud.

Læs mere

Du skal plante et træ

Katrine

Du skal plante et træ.
Du skal gøre en gerning,
som lever, når du går i knæ,
en ting som skal vare
og være til lykke og læ.

Du skal åbne dit jeg.
Du skal blive et eneste trin
på en videre vej.
Du skal være et led i en lod,
som når ud over dig.

Du skal blomstre og dræ.
Dine frugter skal mætte
om så kun det simpleste kræ.
Du har del i en fremtid.
For den skal du plante et træ.

(Tekst: Piet Hein. Musik:Ole Heyde 1948)

En tærte er ikke bare en tærte

Katrine

Vi er igang med det praktiske arrangement omkring kaffebordet og intet Sønderjysk Kaffebord uden en tærte. Blommetærten –  Æ Katrineblomkach – er Anettes favorit, den bagte Bedstemor altid til hendes fødselsdag, så den skal selvfølgelig med.

I den forbindelse går vi igang med at finde opskrifter frem, så vi kan få bagt både tærtebund og Pomle (Kardemummeboller). Vi har naturligvis Bedstemors egen opskrift. Men jeg vil da lige se, hvad andre mener om sagen. Og så opdager jeg, at Bedstemors opskrift vist ikke helt falder indenfor traditionen. “Ja ja det viste jeg da godt” svarer Anette på min forbløffelse “det er jo hendes egen opskrift!”. Men, tænker jeg, vi påstår jo at vi byder på traditionelt Sønderjysk Kaffebord, så kan vi da ikke…!

Hvorfor bedstemors opskrift er anderledes, er ikke til at sige. Måske har hun lært den, dengang hun gik på Den Tyske Folkehøjskole i Tinglev. Man skal jo huske på, at Bedstemors familie var tysk og at hun er født efter genforeningen, så det Sønderjyske Kaffebord var jo sikkert ikke for hende en del af det stille stædige nationale oprør, sådan som det var for andre.  Men hun var gift ind i en dansk familie, så hun har selvfølgelig ydet sit bidrag til kaffebordet, på sin egen måde.

Men hvorom alting er, så er det hendes opskrift Anettes familie siden har brugt, så for dem ER det jo indbegrebet af en Sønderjysk Katrineblommetærte. Men for en god ordens skyld, vil vi her kommer med et sammenligningsgrundlag.

 

Traditionel Katrineblommetærte:

5 æg
1⁄2 l fløde
1⁄2 stang vanilje
100 g sukker
500 g kathrineblommer – og lige så mange mandler som svesker

Bages ved 175° i 1-11⁄2 time

Æggeblommerne røres med sukker og kommes i en gryde med fløden. De får et opkog og køler af. De piskede hvider kommes i, når cremen er kold. I kathrineblommerne lægges en mandel, når stenen er taget ud. Blommerne lægges i bunden af en ovnfast form, og dejen hældes over. Ved serveringen vendes kagen ud på et glasfad og pyntes med flødeskum langs kanten.

Uden for blommesæsonen kan kathrineblommerne erstattes af store, stenfri svesker, der udblødes i vand, får et let opkog, hvorefter mandlen puttes i. Kathrineblommer var tidligere en almindelig blå blommesort, der minder meget om sveskeblommer.

(Opskrift hentet fra Inge Adriansens bog “Det Sønderjyske kaffebord – et tredje sakramente”)

 

Bedstemors Sveskelagkage:

2 små kopper Mælk
5 spsk Sukker
2 spsk Hvedemel
5 Æg
——
200 gr. Katrineblommer eller svesker u. sten
1 dl sukker
Evt. Kanel & stødt Nellike
——
Piskefløde

Bages ved 175° i 35-40 min.

Tærtebund: Mælk, sukker og hvedemel puttes i en gryde og koges op under piskning, til en cremet konsistens. Massen afkøles (evt. i vandbad). 5 Æggeblommer røres i, en ad gangen. De 5 Æggehvider piskes og vendes forsigtigt i dejen, til den er jævn og luftig. Tærtebunden bages i en springform el.lign, til den er gyldenbrun. Sveskemos lægges oven på den afkølede kagebund og kagen pyntes med flødeskum.

Tærtebunden minder lidt om vandbakkelse – blød og saftig , og skal derfor helst opbevares i køleskabet, indtil den skal bruges.

Svedskemos: Svedskerne lægges i blød natten over – gerne i kogt, afkølet vand. Næste dag hakkes sveskerne fint – brug en kraftig stavblender eller en skarp kniv + tålmodighed.
De hakkede svesker varmes langsomt igennem og koges i iblødsætningsvandet. Der tilsættes ca. 1 dl sukker pr. 200 gr. svedsker, og krydres med kanel og stødt nellike efter smag. Der tilsættes mere vand efterhånden, så mosen får en passende blød konsistens.

Den godt gennemkogte svedskemos smøret ud over tærtebunden og kagen pyntes med piskefløde.

400 g svesker er nok til to store eller tre mindre svedsketærter.  I ældre opskrifter koger man et skrællet madæble med. En smule syre er sikkert godt. Evt. overskydende sveskemos kan evt. hældes på rene glas, skyllet med atamon, og gemmes til næste gang – bør stilles koldt og mørkt.

Mælk, sukker og mel koges op under omrøring til en cremet masse.
Massen afkøles lidt – evt. i vandbad
Æggeblommerne røres i en ad gang til massen er jævn og gyldenen
Æggehviderne piskes stive
Æggehviderne blandes forsigtigt i massen…
… til dejen er jævn og luftig
En springform eller silikoneform smøres grundigt
Hæld bageformen halvt op med dej.
Tærtebunden bages i ovnen i ca. 35 min v. 175 grader, til den er gyldenbrun
Dejen hæver undervejs i bagningen til dobbelt størrelse, men falder sammen igen under afkøling.
Tærtebundene stilles til afkøling, før de evt. sættes i køleskabet indtil de skal bruges.

Foto: Katrine Nilsen

Kaffebordet venter

Katrine
Foto: Katrine Nilsen
Foto: Katrine Nilsen

Vi er rykket ind i køkkenet på Vesterbro og er i fuld gang med prøverne. Det er et arbejde fuld af blod, sved og tårer, som det jo ofte er, når man har noget på hjertet, men alt for få timer i døgnet og det hele helst skal komme ud på den helt rigtige måde. Fakta og fiktion skal mødes, blandes og afbalanceres, og køkkendramaturgien skal koreograferes. Vi har stakkevis af historisk og personligt kildemateriale som hjertet bløder for, men der ikke kan blive plads til. Kill your darlings! Og vi forsøger at balancere manuskriptudvikling, prøver og produktion i et åndedrag.

Svesketærter, flødeskum, drømmen om jord og fod under eget bord. Hertuger og konger der skummer fløden af slagmarker. Og helt almindelige mennesker, med helt almindelige liv. Dengang, nu og altid! Bedstemor brokker sig og er ikke altid enig, men det her handler altså ikke kun om hendes historie når det kommer til stykket! Og det gør det jo til sidst, bliver til et livs-stykke, forhåbentligt, formodentlig og selvfølgelig!

Mandag d. 6, juni kl. 16:00 har vi premiere på Det Frie Felts Festival. Bagefter er der Artisttalk med moderator Alex Alvina Chamberland. Der er jord på bordet og kaffe og krig på menuen, og der er lige akkurat plads til 10 gæster omkring køkkenbordet, så hvis du vil med, kan du købe din billet her.

Den danske sang er… fra Sønderjylland?!

Katrine
Foto: Katrine Nilsen
Øverst: “DANSK FOLKESANGBOG – udsendt paa Kong Christian den Tiendes 70 aars fødselsdag” (Odense 26. sept. 1940) Nederst: “NORDENS STEMME – samling av nordiska dikter för skola och hem, utgiven av “Nordens Frihet” (Stockholm 1941) Foto: Katrine Nilsen

Der er så meget i danmarkshistorien, og i dette tilfælde i særdeleshed den danske sangskat, der pludselig falder på plads og giver mening, når man begynder at forstå, i hvilken sammenhæng de er blevet forfattet.

I vores søgen efter melodier og sangtekster til dette projekt, er vi bl.a. faldet over disse to sangbøger, udgivet i starten af 2. verdenskrig. De er, sammen med de andre vi har fundet, fulde af velkendte sange, som jeg i hvert fald selv mange gange har sunget med på, blevet berørt og forført af, i den tro at de handlede om netop denne tid. Men sandheden er jo, efterhånden som den går op for mig, at rigtig rigtig mange af disse vemodige fædrelandssange, i virkeligheden er udsprunget og farvet af de Sønderjyske krige fra 1848 til 1864, men at de er blevet gemt og glemt af sin samtid, for siden at blive taget frem igen og genbrugt i nye krigs- og krisetider.

Et eksempel er Peter Fabers “Dengang jeg drog afsted“, også kendt som Den tapre landsoldat. Sangen udkom i særtryk den 10. april 1848, dagen efter de danske tropper havde besejret den slesvig-holstensk styrke i slaget ved Bov, treårskrigens første militære træfning og Danmarks første og indtil nu eneste borgerkrig. Gratis eksemplarer blev sågar sendt afsted til de sejrende danske tropper i Sønderjylland. Stoltheden og sejrsrusen ville ingen ende tage og sangen blev utroligt populær. Alle sang med på den, selv kendte kunstnere som ægteparret Heiberg og H. C. Andersen spillede og citerede fra den, og der var tanker om at gøre den til nationalsang. Men så kom nederlaget ved Dybøl i 1864 og med det forvandt sangen pludselig ud i glemslen. Altså lige indtil den år senere blev omskrevet og oversat til flere sprog og genbrugt i flere lignende sammenhænge, senest under 2. verdenskrig, hvor den genopstod som en form for protestsang under den tyske besættelse.
En anden lige så kendt sang er Johan Ottosens “Det haver så Nyeligen regnet“. Teksten er fra 1890, 26 år efter nederlaget ved dybøl i 1865, hvor hele Sønderjylland var under Preussisk styre. Bismarcks blut und boden politik havde bl.a. lagt stort pres på det danske sprog i Slesvig. Som et oprør stiftedes Studentersamfundets Sønderjyske Samfund (4 S), for at appellere til offentligheden nord for Kongeågrænsen om støtte. Sangen blev oprindelig forfattet i forbindelse med foreningens besøg i København i marts 1890, men blev hurtigt til lidt af en protestsang for sønderjyderne, selvom – eller måske netop fordi – den blev forbudt. Det er måske også forklaringen på, at den igen fik stor udbredelse i forbindelse med den tyske besættelse under 2. verdenskrig.

Og sådan er der flere eksempler. Kunsten kan som bekendt have stor magt og indflydelse, og er ofte et udtryk for og et modsvar mod de fremherskende strømninger i et samfund – herunder den politik og de krige der bliver ført. Hvor resten af nationen efter 1864 følte sig knuget og lammet af at landet pludselig var beskåret med næsten en femtedel helt op til Kongeåen, så blev sangen, lige som kaffebordet, åbenbart en del af de danske sønderjyders stille og stædige oprør imod det preussiske styre.

Kilder:
————–
“Sangen der vandt krigen” Anne Marie Lebech-Sørensen, Information 17. august 1998
“Danmarks svimlende nationalfølelse efter 1864“, Pernille Stensgaard, Weekendavisen ??.??.2016
ugle.dk
Grænseforeningen.dk

Soldater til alle tider

Katrine
Foto: Anette Asp Christensen
Foto: Anette Asp Christensen

Anette har, i en genbrugsbutik på Færøerne, fundet en håndfuld nye og mere moderne legetøjssoldater fra omkring 2. verdenskrig og nu har slagmarken pludselig fået en helt anden drejning. Krigen er blevet professionel og består ikke længere af bønder og forskræmte drengebørn. De nye soldater er mere toptrænede, velbevæbnede og camoflagefarvede. Så de har uden problemer kunnet snige sig ind, på de gamle gule og slidte soldater og har vendt det hele på hovedet.

Et landkort at forstå

Katrine

Vi er på udkig efter et gammelt kort over Sønderjylland, til vores slagmarks scene. Ligger du inde med et sådant, så kontakt os gerne! For det har vist sig mere vanskeligt end som så at finde, og måske også temmelig betegnende for regionens omtumlede historie. Det øvrige Jylland og øerne er det ingen kunst at finde noget over, men med Sønderjylland, det Søndre Jylland og Sydjylland er det en helt anden sag. Det udvider naturligvis feltet, når man også søger på navne som Nordslesvig og Nordschleswig, hvilket samtidig giver helt andre perspektiver på sagen. Nogle af de ældste og mest detaljerede historiske kort der findes, stammer tilbage fra 1600-tallet, og er skabt af kartografen Johannes Mejer, som selv var født og opvokset i Husum i det daværende Slesvig (1606-1674). Men flere af de kort vi finder fra nyere tid, er enten sporadiske, mangelfulde eller hemmeligtstemplede, og rigtig rigtig mange af dem er skabt med politiske eller militære formål for øje. Betegnende er det også, at stednavne og inddeling konstant forandrer sig gennem årene, mere end i andre egne af landet, samt at sprog og nationalitet skifter og dermed også fokus og perspektiv – fra Nord til Syd og tilbage igen. Det er ikke let at beslutte sig for, hvilket årti og dermed hvilket kort man skal vælge, for at få hele historien med.

Kort af Johannes Mejer, Husum 1650, over det historiske Sønderjylland, dvs. hertugdømmet Slesvig (eksklusive Ærø og Femern) samt de kongerigske enklaver. (Kilde)

Læs mere om landkortets militære betydning i Stig Roar Svenningensen og Mette Colding Dahls artikel De Slesvigske Kriges kort. (MAGASIN fra det Kongelige Bibliotek, Nr. 1 – 2014)

Slagplaner i køkkenet

Katrine
Slagmark i køkkenet
Foto: Katrine Nilsen

Idag lægger vi de sidste slagplaner! Vi prøver at få styr på hele den Sønderjyske regions lange og forvirrende historie med jyder, anglere, danere, vikinger, jarler og hertuger og måske – måske ikke, et par søndre jyder hist og her. Vi bevæger os helt tilbage til omkring år nul, hvor det meste formodentlig var hede, skov og marskland, og hele vejen op igennem totusinde års krige, handelskonflikter og grænsedragninger, for at finde svar på, hvad det vil sige at være dansk og hvornår. Hvornår og hvor opstod Sønderjylland egentlig?
Vi diskuterer dramaturgiske strategier og angrebspunkter, til vi er helt forpustede. Det er om at holde tungen lige i munden, og ikke fortabe sig alt for meget i detaljer. Dem er der mange af. Om lidt pakker vi bilen og fortsætter, når vi kommer frem. Imorgen skal det afprøves og diskuteres. Men vi har stadig et par timers arbejde foran os endnu.