Forfatter: Wunderverk

Kulturmødet 2016

Udsigter fra min bedstemors køkken er blevet udvalgt til at være en del af programmet for Kulturmødet 2016 i Nykøbing Mors, så vi er super spændte og er i fuld gang med at pakke og gøre klar. I hvilket køkken vi skal spille er ikke helt faldet på plads endnu, men det bliver torsdag d. 25/8 kl. 17 og  fredag d. 26/8 kl. 15 og kl. 20. Vel mødt!

Kulturmode2016_Logo

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Tak! og lidt ord med på vejen…

Bedstemor_Lyrskovsgade-01
Foto: Henning Sjøstrøm

Det Frie Felts Festival 2016 er vel overstået for vores vedkommende, og publikum har generelt været både begejstrede og berørte efter at have mødt bedstemor og overværet kampen om grænselandet folde sig ud midt i kaffen, her på Vesterbro i København. De fleste har haft lyst til at blive bagefter og fortsætte snakken omkring køkkenbordet, spørge ind til bedstemors historie og processen bag projektet, og tale om deres egne oplevelser, og de tanker forestillingen har sat i gang, om krig og historie, men i høj grad også erindringer om deres egen bedstemor. Flere har givet udtryk for, at det har været en interessant måde, der midt i kaffen og kagen, at få præsenteret en del af Danmarkshistorien set fra det menneskelige perspektiv og ikke kun det storpolitiske. Historie er noget vi lever, har bl.a. været et vigtigt budskab for os at få frem, så det er dejligt at høre, at det er lykkedes.

Vi sender derfor en stor tak til Det Frie Felts Festival og CPH Stage for at give os muligheden for at vise UDSIGTER FRA MIN BEDSTEMORS KØKKEN #2, til Else for lånet af hendes fantastiske køkken og til et rigtig dejligt publikum. Det har været en oplevelse fuld af gode erfaringer, som vi tager med os videre. Nu skal forestillingen på turné, og vi går igang med at planlægge version #3 af projektet, som indbefatter en oversættelse til tysk og en undersøgelse af kaffebordet som en særlig mødeform, et samskudsgilde med politisk kraft. Følg med her på Logbogen eller læs mere under Køkkenmøder, hvis du har fået lyst til at få besøg af Bedstemor og os.

God sommer derude!

Se her hvad pressen skrev.

Undervejs var Anette og Bedstemor iøvrigt også i radioen, i programmet AK 24syv, hvor Anette blev interviewet om at skabe et personligt portræt af Bedstemor og Sønderjylland, gennem objektteater og iscenesættelsen af krig og kærlighed omkring et privat køkkenbord. Bedstemor blandede sig som sædvanligt.

AK 24syv d. 9/6 2016 (Mikkel Clausen – Radio 24syv)
“Et nyt dukketeaterstykke om sønderjysk identitet…” (Lyt fra ca. 01:12 – 12:20 min)

Sprogkort over Sønderjylland 1889

Kort med bagsidetekst af H. V. Clausen over sprogfordelingen i Sønderjylland 1889, 25 år efter nederlaget i 1864. H. V. Clausen har valgt at bruge det danske navn Sønderjylland, på trods af at området på det her tidspunkt reelt hed Nordslesvig og var under tysk styre (frem til afstemningen i 1920). Fokus ligger på det danske sprogs vilkår, idet kortet er inddelt efter: Dansk / Dansk truet / Dansk underlegent / Dansk døende / Tysk / Frisisk.

H. V. Clausen (1861-1937) var lektor, historiker og sprogforsker, ansat ved Frederiksberg Gymnasium frem til 1926, men foretog utallige rejser til det sønderjyske område, for bl.a. at undersøge de nationale og sproglige forhold i området. Ud fra sit detaljerede kendskab til befolkningens sindelag blev han mere og mere skeptisk over til mulighederne for at genrejse danskheden syd for Skelbækken. På baggrund af sit indgående kendskab til sprog- og ejendomsforhold i Sønderjylland offentliggjorde H.V. Clausen derfor i 1891 et kort med den grænselinje, han ud fra sproglige forhold anså for den mest rimelige. Linjen stopper dog nogle kilometer vest for Flensborg og efterlader tvivl om, hvad Clausen mente om byens nationale tilhørsforhold. Linjen blev senere kendt som Clausen-linjen, der stort set er identisk med Kruså-grænsen.

Læs mere om H. V. Clausen her

(Kilde: Grænseforeningen)

Et kongerige for et køkken!

Foto: Katrine Nilsen

Vi har været på udkig efter et køkken i København, til premieren i Juni under Det Frie Felts Festival. Det viser sig ikke at være helt enkelt at finde og bekræfter ordsproget om, at køkkenet er hjemmets arne, sådan som det jo også var for Bedstemor. Folk er interesserede, men den daglige logistik i moderne fortravlede børnefamilier kræver stategi, så det er ikke helt overskueligt at lade os råde over hjemmets mest centrale rum i så mange dage.
Men det er lykkedes, og vi er rigtig glade for valget. Ikke bare er det verdens hyggeligste køkken, men det ligger også i en gade, som er opkaldt efter et af de navnkundige slag på den sønderjyske hede, så det kan næsten ikke være mere passende. Mere afslører vi ikke. Hvis man vil opleve det selv, så se nærmere her

Køkkenmøde i Tinglev

Køkkenmøde i Tinglev 01
Foto: Katrine Nilsen

I dag har vi haft det første rigtige køkkenbordsmøde hernede i Sønderjylland og alle har været spændte. Vi har af dagens værtinde lært, at et ægte sønderjysk gæstebud skam ikke er noget, man spøger med. Æren står på spil, og vi er glade og taknemlige over al den tid og de kræfter, hun har lagt i alle forberedelserne for os. For vi må indrømme, at der nok stadig er et stykke vej igen, før vi har fået indøvet og koreograferet hele forestillingen, så det er muligt både at nå igennem fortælling og kaffebord.
Vi har knoklet hele aftenen i går og her til formiddag for at få indkredset den centrale slagmarksscene, men har måttet erkende, at det ikke helt gir mening at postulere, at vi har en færdig forestilling at præsentere. Så vi beslutter os istedet for at vise enkelte scener. Det vigtigste er at få det afprøvet, så vi kan få en tilbagemelding og et par gode ord med på vejen. Og det gør vi! For vores værtinde har inviteret 5 skønne og gæve kvinder fra Tinglev-egnen. Et par af dem viser sig at være tilflyttere, en fra Nordjylland og en fra Nord-Vest Sjælland. En gevinst for os, for så får vi et ekstra perspektiv på skik og levned her i Sønderjylland.

Bagefter tages der billeder af Bedstemor (mens hun drikker sin velfortjente kaffe, som ikke blev så vellykket i første forsøg), og så går snakken ellers lystigt hen over Katrineblommekagen, også en bedstemor-specialitet. Der tales naturligvis om opskrifter og variationer af kaffebords-traditionen. Ud over det hæfter vi os ved snakken om, at man ikke flager i Sønderjylland. Eller det vil sige, det gør man, men med forsigtighed. Én fortæller om en episode, hvor man forsigtigt spurgte den “tyske” nabo om man måtte flage for ham på hans fødselsdag, og jo det måtte man da gerne, selvom det jo var med danske flag. En anden fortæller om en virksomhedsejer, der må opgive at flage, fordi han i såfald er nødt til at have to flag. Det er egentlig påfaldende, hvor få flagstænger, vi faktisk har set rundt om i landskabet, i modsætning til andre steder. Vi kan også forstå, at her på trods af den tilsyneladende fredelige sameksistens, stadig er spændinger imellem tysk- og dansksindede. Men foreningslivet har gjort det bedre, mener en gæst. Og en anden fortæller, at de unge forældre er begyndt at se stort og flot på, om det er en “dansk” eller “tysk” skole eller børnehave. For, som én siger; nogen foretrækker jo de tyske skoler og børneinstitutioner, fordi der er mere disciplin. Noget kunne tyde på, at kortene stadig er i gang med at blive blandet.

Foto & Video: Katrine Nilsen

“Slumrer sødt i Slesvigs jord”

Efter krigen mod Preusserne i 1848-50 (Treårskrigen) vendte de danske tropper hjem til en heltemodtagelse. Der blev afholdt en stor høstfest i Rosenborg Have i 1850 med en række musikalske indslag, hvoraf J.P.E. Hartmann og H.P. Holsts Mindesang for de Faldne blev et af de kendteste numre. "Slumrer sødt i Slesvigs Jord" udkom i 1866 i en samling af Ni Fleerstemmige Mandssange, der blev udgivet af foreningen "Fremtiden" til musikeres understøttelse. Senere blev den i enstemmig udgave en del af den danske sangskat, lige som Studenter-Sangforeningen i udstrakt grad havde den på sit repertoire.

Kilde: Det kongelige Bibliotek

Slumrer sødt i Slesvigs jord

Tekst: H. P. Holst, 1850
Melodi: J. P. E. Hartmann, 1850

Slumrer sødt i Slesvigs jord!
dyrekøbt den blev ved eder,
sommeren sit blomsterflor
over eders grave breder!
Mindet flyver som en fugl
hen til Slesvigs grønne vange,
synger dér fra gravens skjul
ensomt sine simple sange,
ensomt sine simple sange.

Ensomt - thi de brustne blik
ingen kærlig hånd har lukket,
ingen ven jert håndtryk fik,
ingen hørte afskedssukket.
Men for Danmark sukket lød,
for dets fremtid, for dets lykke,
hvil da sødt i jordens skød,
hvil da sødt i gravens skygge,
hvil da sødt i gravens skygge!

Mindets fugl nu søge vil
tit til eder hen, I kære!
I, som med begejstrings ild
stred og faldt for Danmarks ære!
Ser da lønnen for jert mod:
Slesvigs land er atter vundet!
blodet binder, - med jert blod
har I det for evig bundet,
har I det for evig bundet!

Skøn er døden, som I fik,
ingen skønnere der findes,
derfor vil med våde blik
heller ej vi eder mindes;
men hvor danske hjerter slå,
og hvor danske toner klinge,
skal med stolthed store, små
fædrelandets tak jer bringe,
fædrelandets tak jer bringe!

Kilde: Ugle.dk

Musik

Lytteversion (og download) af Axel Schiøtz

“Der Gute Kamerad”

“Der gute Kamerad” ( “Den gode kammerat”), også kendt under titlen Ich hatt ‘einen Kameraden ( “Jeg havde en kammerat”) er en traditionel sørgemarch for de tyske væbnede styrker. Teksten blev skrevet af den tyske digter Ludwig Uhland i Tübingen i 1809. Den umiddelbare inspiration var indsættelsen af ​​Badener tropper mod tyrolske oprørere. I 1825 satte komponisten Friedrich Silcher musik til, med udgangspunkt i en schweizisk folkesang.

Sangen handler om en soldat, som mister sin kammerat i kamp. Brugen har aldrig været begrænset til en bestemt nationalitet, men er i i hele det 19. og 20. århundrede blevet sunget og citeret i forskellige politiske sammenhænge. Sangen er oversat til brug i mange landes militære enheder, bl.a. franske, hollandske, spanske, japanske m.fl.

Sangen spiller stadig en vigtig ceremoniel rolle i de tyske væbnede styrker ved militære begravelser – en tradition påbegyndt omkring 1871. Den anvendes også under militære begravelser i Østrig og Frankrig, især i Fremmedlegionen. Lejlighedsvis anvendes den også ved civile begravelser af personer med tilknytning til militæret. Den spilles til Volkstrauertag, den tyske mindesdag for de faldne.

Kilde: Wikipedia

Original tysk tekst Engelsk oversættelse
Ich hatt’ einen Kameraden,
Einen bessern findst du nit.
Die Trommel schlug zum Streite,
Er ging an meiner Seite
In gleichem Schritt und Tritt.

Eine Kugel kam geflogen:
Gilt’s mir oder gilt es dir?
Ihn hat es weggerissen,
Er liegt zu meinen Füßen
Als wär’s ein Stück von mir.

Will mir die Hand noch reichen,
Derweil ich eben lad.
Kann dir die Hand nicht geben,
Bleib du im ew’gen Leben
Mein guter Kamerad!

I once had a comrade,
You will find no better.
The drum called to battle,
He walked at my side,
In the same pace and step.

A bullet came flying,
Is my turn or yours?
He was swept away,
He lies at my feet,
As if it was a part of me.

He still reaches out his hand to me,
While I am about to reload.
I cannot hold onto your hand,
Rest you in eternal life,
My good comrade.

I krig og kærlighed

Køkkenet er blevet til en slagmark! Vi er igang med at indkredse ca. 2000 års krig og stridigheder i det dansk-tyske grænseområde. Hvordan visualiserer man så mange krige på et køkkenbord og på den korte tid en forestilling varer? Og hvordan graver man sig ned igennem alle slagmarkerne, ned til det liv der trods alt er blevet levet her hver eneste dag. Hvor tæt har Bedstemor haft krigen inde på livet og hvor stor en rolle har den spillet i hendes liv og hverdag? I det stilehæfte vi har arvet efter hende, skriver hun, at hendes far var med i krigen i 4 år og at det ikke har været nemt. Vi ved også, at hun mødte og blev gift med Bedstefar før 2. verdenskrig brød ud. Noget tyder på, at de sammen var pragmatiske mennesker, der forsøgte at leve og overleve i en vanvittig tid. Kan man gå umærket og ubemærket igennem en krigstid?

Jette Lund hjælper os igen med at skærpe fokus på det menneskelige aspekt og Bedstemor ender med en hest i baghaven … måske.

Foto & Video: Katrine Nilsen

“Vi vill itt sågjern snak såmøj krigssnack”

I dag bliver et møde omkring kaffebordet imellem fire generationer og forskellige sindelag. Fortidens, nutidens og fremtidens. Alle aldersgrupper er repræsenteret. Der er ting vi helst ikke snakker om, om andre sluttes der måske borgfred. Imens udveksles der viden om bønder, kroejere, lavadel og norske aner, og vi finder ud af, at der faktisk er en, der uden problemer kan tyde og læse de snørklede gotiske bogstaver i de tyske stile, som Bedstemor skrev i sit stilehæfte. Vores værtinde er fra det tyske mindretal i Tinglev og har oplevet lidt af hvert, som meget ung bl.a. træfningen i Bredevad, da tyskerne om morgenen d. 9. april i 1940 besatte Danmark. Under 2. verdenskrig var hun med i et pigekorps, der sankede strå i engen. Det lavede de sko af, som så blev sendt ned til de tyske tropper ved Østfronten. Sådan var det dengang, fortæller hun. I hendes familie vidste man ikke noget om konzentrationslejrene.
Bedstemor selv gør indtryk. Hun spørger os, om vi har talt om krigen og får promte at vide af værtinden, at vi ikke så gerne vil have al den krigssnak. Vi finder også ud af, at Bedstemor måske er en lille bitte smule stokdøv, i hvert fald en gang imellem.

Foto: Katrine Nilsen