Udsigter fra min bedstemors køkken er blevet udvalgt til at være en del af programmet for Kulturmødet 2016 i Nykøbing Mors, så vi er super spændte og er i fuld gang med at pakke og gøre klar. I hvilket køkken vi skal spille er ikke helt faldet på plads endnu, men det bliver torsdag d. 25/8 kl. 17 og fredag d. 26/8 kl. 15 og kl. 20. Vel mødt!
Det Frie Felts Festival 2016 er vel overstået for vores vedkommende, og publikum har generelt været både begejstrede og berørte efter at have mødt bedstemor og overværet kampen om grænselandet folde sig ud midt i kaffen, her på Vesterbro i København. De fleste har haft lyst til at blive bagefter og fortsætte snakken omkring køkkenbordet, spørge ind til bedstemors historie og processen bag projektet, og tale om deres egne oplevelser, og de tanker forestillingen har sat i gang, om krig og historie, men i høj grad også erindringer om deres egen bedstemor. Flere har givet udtryk for, at det har været en interessant måde, der midt i kaffen og kagen, at få præsenteret en del af Danmarkshistorien set fra det menneskelige perspektiv og ikke kun det storpolitiske. Historie er noget vi lever, har bl.a. været et vigtigt budskab for os at få frem, så det er dejligt at høre, at det er lykkedes.
Vi sender derfor en stor tak til Det Frie Felts Festival og CPH Stage for at give os muligheden for at vise UDSIGTER FRA MIN BEDSTEMORS KØKKEN #2, til Else for lånet af hendes fantastiske køkken og til et rigtig dejligt publikum. Det har været en oplevelse fuld af gode erfaringer, som vi tager med os videre. Nu skal forestillingen på turné, og vi går igang med at planlægge version #3 af projektet, som indbefatter en oversættelse til tysk og en undersøgelse af kaffebordet som en særlig mødeform, et samskudsgilde med politisk kraft. Følg med her på Logbogen eller læs mere under Køkkenmøder, hvis du har fået lyst til at få besøg af Bedstemor og os.
God sommer derude!
Se her hvad pressen skrev.
Undervejs var Anette og Bedstemor iøvrigt også i radioen, i programmet AK 24syv, hvor Anette blev interviewet om at skabe et personligt portræt af Bedstemor og Sønderjylland, gennem objektteater og iscenesættelsen af krig og kærlighed omkring et privat køkkenbord. Bedstemor blandede sig som sædvanligt.
AK 24syv d. 9/6 2016 (Mikkel Clausen – Radio 24syv)
“Et nyt dukketeaterstykke om sønderjysk identitet…” (Lyt fra ca. 01:12 – 12:20 min)
Så er plakater og postkort ankommet!
Peter Sloth har taget nogle fantastiske billeder og Nete Banke fra Imperiet har lavet super flot grafik.
Vi er igang med det praktiske arrangement omkring kaffebordet og intet Sønderjysk Kaffebord uden en tærte. Blommetærten – Æ Katrineblomkach – er Anettes favorit, den bagte Bedstemor altid til hendes fødselsdag, så den skal selvfølgelig med.
I den forbindelse går vi igang med at finde opskrifter frem, så vi kan få bagt både tærtebund og Pomle (Kardemummeboller). Vi har naturligvis Bedstemors egen opskrift. Men jeg vil da lige se, hvad andre mener om sagen. Og så opdager jeg, at Bedstemors opskrift vist ikke helt falder indenfor traditionen. “Ja ja det viste jeg da godt” svarer Anette på min forbløffelse “det er jo hendes egen opskrift!”. Men, tænker jeg, vi påstår jo at vi byder på traditionelt Sønderjysk Kaffebord, så kan vi da ikke…!
Hvorfor bedstemors opskrift er anderledes, er ikke til at sige. Måske har hun lært den, dengang hun gik på Den Tyske Folkehøjskole i Tinglev. Man skal jo huske på, at Bedstemors familie var tysk og at hun er født efter genforeningen, så det Sønderjyske Kaffebord var jo sikkert ikke for hende en del af det stille stædige nationale oprør, sådan som det var for andre. Men hun var gift ind i en dansk familie, så hun har selvfølgelig ydet sit bidrag til kaffebordet, på sin egen måde.
Men hvorom alting er, så er det hendes opskrift Anettes familie siden har brugt, så for dem ER det jo indbegrebet af en Sønderjysk Katrineblommetærte. Men for en god ordens skyld, vil vi her kommer med et sammenligningsgrundlag.
Traditionel Katrineblommetærte:
5 æg
1⁄2 l fløde
1⁄2 stang vanilje
100 g sukker
500 g kathrineblommer – og lige så mange mandler som svesker
Bages ved 175° i 1-11⁄2 time
Æggeblommerne røres med sukker og kommes i en gryde med fløden. De får et opkog og køler af. De piskede hvider kommes i, når cremen er kold. I kathrineblommerne lægges en mandel, når stenen er taget ud. Blommerne lægges i bunden af en ovnfast form, og dejen hældes over. Ved serveringen vendes kagen ud på et glasfad og pyntes med flødeskum langs kanten.
Uden for blommesæsonen kan kathrineblommerne erstattes af store, stenfri svesker, der udblødes i vand, får et let opkog, hvorefter mandlen puttes i. Kathrineblommer var tidligere en almindelig blå blommesort, der minder meget om sveskeblommer.
(Opskrift hentet fra Inge Adriansens bog “Det Sønderjyske kaffebord – et tredje sakramente”)
Bedstemors Sveskelagkage:
2 små kopper Mælk
5 spsk Sukker
2 spsk Hvedemel
5 Æg
——
200 gr. Katrineblommer eller svesker u. sten
1 dl sukker
Evt. Kanel & stødt Nellike
——
Piskefløde
Bages ved 175° i 35-40 min.
Tærtebund: Mælk, sukker og hvedemel puttes i en gryde og koges op under piskning, til en cremet konsistens. Massen afkøles (evt. i vandbad). 5 Æggeblommer røres i, en ad gangen. De 5 Æggehvider piskes og vendes forsigtigt i dejen, til den er jævn og luftig. Tærtebunden bages i en springform el.lign, til den er gyldenbrun. Sveskemos lægges oven på den afkølede kagebund og kagen pyntes med flødeskum.
Tærtebunden minder lidt om vandbakkelse – blød og saftig , og skal derfor helst opbevares i køleskabet, indtil den skal bruges.
Svedskemos: Svedskerne lægges i blød natten over – gerne i kogt, afkølet vand. Næste dag hakkes sveskerne fint – brug en kraftig stavblender eller en skarp kniv + tålmodighed.
De hakkede svesker varmes langsomt igennem og koges i iblødsætningsvandet. Der tilsættes ca. 1 dl sukker pr. 200 gr. svedsker, og krydres med kanel og stødt nellike efter smag. Der tilsættes mere vand efterhånden, så mosen får en passende blød konsistens.
Den godt gennemkogte svedskemos smøret ud over tærtebunden og kagen pyntes med piskefløde.
400 g svesker er nok til to store eller tre mindre svedsketærter. I ældre opskrifter koger man et skrællet madæble med. En smule syre er sikkert godt. Evt. overskydende sveskemos kan evt. hældes på rene glas, skyllet med atamon, og gemmes til næste gang – bør stilles koldt og mørkt.
Foto: Katrine Nilsen
Vi er rykket ind i køkkenet på Vesterbro og er i fuld gang med prøverne. Det er et arbejde fuld af blod, sved og tårer, som det jo ofte er, når man har noget på hjertet, men alt for få timer i døgnet og det hele helst skal komme ud på den helt rigtige måde. Fakta og fiktion skal mødes, blandes og afbalanceres, og køkkendramaturgien skal koreograferes. Vi har stakkevis af historisk og personligt kildemateriale som hjertet bløder for, men der ikke kan blive plads til. Kill your darlings! Og vi forsøger at balancere manuskriptudvikling, prøver og produktion i et åndedrag.
Svesketærter, flødeskum, drømmen om jord og fod under eget bord. Hertuger og konger der skummer fløden af slagmarker. Og helt almindelige mennesker, med helt almindelige liv. Dengang, nu og altid! Bedstemor brokker sig og er ikke altid enig, men det her handler altså ikke kun om hendes historie når det kommer til stykket! Og det gør det jo til sidst, bliver til et livs-stykke, forhåbentligt, formodentlig og selvfølgelig!
Mandag d. 6, juni kl. 16:00 har vi premiere på Det Frie Felts Festival. Bagefter er der Artisttalk med moderator Alex Alvina Chamberland. Der er jord på bordet og kaffe og krig på menuen, og der er lige akkurat plads til 10 gæster omkring køkkenbordet, så hvis du vil med, kan du købe din billet her.
Der er så meget i danmarkshistorien, og i dette tilfælde i særdeleshed den danske sangskat, der pludselig falder på plads og giver mening, når man begynder at forstå, i hvilken sammenhæng de er blevet forfattet.
I vores søgen efter melodier og sangtekster til dette projekt, er vi bl.a. faldet over disse to sangbøger, udgivet i starten af 2. verdenskrig. De er, sammen med de andre vi har fundet, fulde af velkendte sange, som jeg i hvert fald selv mange gange har sunget med på, blevet berørt og forført af, i den tro at de handlede om netop denne tid. Men sandheden er jo, efterhånden som den går op for mig, at rigtig rigtig mange af disse vemodige fædrelandssange, i virkeligheden er udsprunget og farvet af de Sønderjyske krige fra 1848 til 1864, men at de er blevet gemt og glemt af sin samtid, for siden at blive taget frem igen og genbrugt i nye krigs- og krisetider.
Et eksempel er Peter Fabers “Dengang jeg drog afsted“, også kendt som Den tapre landsoldat. Sangen udkom i særtryk den 10. april 1848, dagen efter de danske tropper havde besejret den slesvig-holstensk styrke i slaget ved Bov, treårskrigens første militære træfning og Danmarks første og indtil nu eneste borgerkrig. Gratis eksemplarer blev sågar sendt afsted til de sejrende danske tropper i Sønderjylland. Stoltheden og sejrsrusen ville ingen ende tage og sangen blev utroligt populær. Alle sang med på den, selv kendte kunstnere som ægteparret Heiberg og H. C. Andersen spillede og citerede fra den, og der var tanker om at gøre den til nationalsang. Men så kom nederlaget ved Dybøl i 1864 og med det forvandt sangen pludselig ud i glemslen. Altså lige indtil den år senere blev omskrevet og oversat til flere sprog og genbrugt i flere lignende sammenhænge, senest under 2. verdenskrig, hvor den genopstod som en form for protestsang under den tyske besættelse.
En anden lige så kendt sang er Johan Ottosens “Det haver så Nyeligen regnet“. Teksten er fra 1890, 26 år efter nederlaget ved dybøl i 1865, hvor hele Sønderjylland var under Preussisk styre. Bismarcks blut und boden politik havde bl.a. lagt stort pres på det danske sprog i Slesvig. Som et oprør stiftedes Studentersamfundets Sønderjyske Samfund (4 S), for at appellere til offentligheden nord for Kongeågrænsen om støtte. Sangen blev oprindelig forfattet i forbindelse med foreningens besøg i København i marts 1890, men blev hurtigt til lidt af en protestsang for sønderjyderne, selvom – eller måske netop fordi – den blev forbudt. Det er måske også forklaringen på, at den igen fik stor udbredelse i forbindelse med den tyske besættelse under 2. verdenskrig.
Og sådan er der flere eksempler. Kunsten kan som bekendt have stor magt og indflydelse, og er ofte et udtryk for og et modsvar mod de fremherskende strømninger i et samfund – herunder den politik og de krige der bliver ført. Hvor resten af nationen efter 1864 følte sig knuget og lammet af at landet pludselig var beskåret med næsten en femtedel helt op til Kongeåen, så blev sangen, lige som kaffebordet, åbenbart en del af de danske sønderjyders stille og stædige oprør imod det preussiske styre.
Kilder:
————–
“Sangen der vandt krigen” Anne Marie Lebech-Sørensen, Information 17. august 1998
“Danmarks svimlende nationalfølelse efter 1864“, Pernille Stensgaard, Weekendavisen ??.??.2016
ugle.dk
Grænseforeningen.dk
Kort med bagsidetekst af H. V. Clausen over sprogfordelingen i Sønderjylland 1889, 25 år efter nederlaget i 1864. H. V. Clausen har valgt at bruge det danske navn Sønderjylland, på trods af at området på det her tidspunkt reelt hed Nordslesvig og var under tysk styre (frem til afstemningen i 1920). Fokus ligger på det danske sprogs vilkår, idet kortet er inddelt efter: Dansk / Dansk truet / Dansk underlegent / Dansk døende / Tysk / Frisisk.
H. V. Clausen (1861-1937) var lektor, historiker og sprogforsker, ansat ved Frederiksberg Gymnasium frem til 1926, men foretog utallige rejser til det sønderjyske område, for bl.a. at undersøge de nationale og sproglige forhold i området. Ud fra sit detaljerede kendskab til befolkningens sindelag blev han mere og mere skeptisk over til mulighederne for at genrejse danskheden syd for Skelbækken. På baggrund af sit indgående kendskab til sprog- og ejendomsforhold i Sønderjylland offentliggjorde H.V. Clausen derfor i 1891 et kort med den grænselinje, han ud fra sproglige forhold anså for den mest rimelige. Linjen stopper dog nogle kilometer vest for Flensborg og efterlader tvivl om, hvad Clausen mente om byens nationale tilhørsforhold. Linjen blev senere kendt som Clausen-linjen, der stort set er identisk med Kruså-grænsen.
Læs mere om H. V. Clausen her
(Kilde: Grænseforeningen)
Vi har været på udkig efter et køkken i København, til premieren i Juni under Det Frie Felts Festival. Det viser sig ikke at være helt enkelt at finde og bekræfter ordsproget om, at køkkenet er hjemmets arne, sådan som det jo også var for Bedstemor. Folk er interesserede, men den daglige logistik i moderne fortravlede børnefamilier kræver stategi, så det er ikke helt overskueligt at lade os råde over hjemmets mest centrale rum i så mange dage.
Men det er lykkedes, og vi er rigtig glade for valget. Ikke bare er det verdens hyggeligste køkken, men det ligger også i en gade, som er opkaldt efter et af de navnkundige slag på den sønderjyske hede, så det kan næsten ikke være mere passende. Mere afslører vi ikke. Hvis man vil opleve det selv, så se nærmere her
I dag har vi haft det første rigtige køkkenbordsmøde hernede i Sønderjylland og alle har været spændte. Vi har af dagens værtinde lært, at et ægte sønderjysk gæstebud skam ikke er noget, man spøger med. Æren står på spil, og vi er glade og taknemlige over al den tid og de kræfter, hun har lagt i alle forberedelserne for os. For vi må indrømme, at der nok stadig er et stykke vej igen, før vi har fået indøvet og koreograferet hele forestillingen, så det er muligt både at nå igennem fortælling og kaffebord.
Vi har knoklet hele aftenen i går og her til formiddag for at få indkredset den centrale slagmarksscene, men har måttet erkende, at det ikke helt gir mening at postulere, at vi har en færdig forestilling at præsentere. Så vi beslutter os istedet for at vise enkelte scener. Det vigtigste er at få det afprøvet, så vi kan få en tilbagemelding og et par gode ord med på vejen. Og det gør vi! For vores værtinde har inviteret 5 skønne og gæve kvinder fra Tinglev-egnen. Et par af dem viser sig at være tilflyttere, en fra Nordjylland og en fra Nord-Vest Sjælland. En gevinst for os, for så får vi et ekstra perspektiv på skik og levned her i Sønderjylland.
Bagefter tages der billeder af Bedstemor (mens hun drikker sin velfortjente kaffe, som ikke blev så vellykket i første forsøg), og så går snakken ellers lystigt hen over Katrineblommekagen, også en bedstemor-specialitet. Der tales naturligvis om opskrifter og variationer af kaffebords-traditionen. Ud over det hæfter vi os ved snakken om, at man ikke flager i Sønderjylland. Eller det vil sige, det gør man, men med forsigtighed. Én fortæller om en episode, hvor man forsigtigt spurgte den “tyske” nabo om man måtte flage for ham på hans fødselsdag, og jo det måtte man da gerne, selvom det jo var med danske flag. En anden fortæller om en virksomhedsejer, der må opgive at flage, fordi han i såfald er nødt til at have to flag. Det er egentlig påfaldende, hvor få flagstænger, vi faktisk har set rundt om i landskabet, i modsætning til andre steder. Vi kan også forstå, at her på trods af den tilsyneladende fredelige sameksistens, stadig er spændinger imellem tysk- og dansksindede. Men foreningslivet har gjort det bedre, mener en gæst. Og en anden fortæller, at de unge forældre er begyndt at se stort og flot på, om det er en “dansk” eller “tysk” skole eller børnehave. For, som én siger; nogen foretrækker jo de tyske skoler og børneinstitutioner, fordi der er mere disciplin. Noget kunne tyde på, at kortene stadig er i gang med at blive blandet.
Foto & Video: Katrine Nilsen
Hmmm…..historien hænger ved. Bismarck-vand. Spottet i køkkenet på Uge Lystfiskeri og Camping, hvor vi bor og arbejder pt. Vi har brugt aftenen på at finde rundt i Sønderjyllands omtumlede historie – og lige præcis Bismarck fylder en hel del i det historiske landskab. Vi har delt lejr-køkken med nogle meget venlige tyskere, som var heroppe for at fiske. En af børnene træner til konkurrence-fiskeri.
Vi fylder en hel del med alt vores habengut af dukker, klippeklistrede landkort, små dimsedutter og dingenoter og har faktisk indtaget hele køkkenet. Men vi finder en ordning, da vores medgæster entrerer køkkenet. Vi fortæller, at vi er i gang med at udvikle en krigsscene med udgangspunkt i alt det, der er sket i Sønderjylland igennem tiden. De er nysgerrige og vil gerne kigge i vores kufferter og kasser. Især én kvinde i selskabet får vi en længere snak med. Hun fortæller, at tiderne er svære i Tyskland lige nu. At det tyske styre ikke tænker på de mindrebemidlede, at det er svært at betale huslejen, at det er problematisk med alle de flygtninge, som Merckel lukker ind lige nu. For hvor skal pengene komme fra?
Teksten på flasken siger: ”Når verden til stadighed bliver mere kompleks, er det vigtigt at holde hovedet klart. Til det har vi en helt særlig kilde: Fyrst Bismarck. En mand, der stod for klarhed. Og en vand, der er præcis som ham.” Tænk, hvis Bismarck havde fået det med. Og tænk at vand markedsføres i en krigsstrategs navn. Tankevækkende.
Foto: Anette Asp Christensen