Kategori: Sønderborg

Sprogkort over Sønderjylland 1889

Kort med bagsidetekst af H. V. Clausen over sprogfordelingen i Sønderjylland 1889, 25 år efter nederlaget i 1864. H. V. Clausen har valgt at bruge det danske navn Sønderjylland, på trods af at området på det her tidspunkt reelt hed Nordslesvig og var under tysk styre (frem til afstemningen i 1920). Fokus ligger på det danske sprogs vilkår, idet kortet er inddelt efter: Dansk / Dansk truet / Dansk underlegent / Dansk døende / Tysk / Frisisk.

H. V. Clausen (1861-1937) var lektor, historiker og sprogforsker, ansat ved Frederiksberg Gymnasium frem til 1926, men foretog utallige rejser til det sønderjyske område, for bl.a. at undersøge de nationale og sproglige forhold i området. Ud fra sit detaljerede kendskab til befolkningens sindelag blev han mere og mere skeptisk over til mulighederne for at genrejse danskheden syd for Skelbækken. På baggrund af sit indgående kendskab til sprog- og ejendomsforhold i Sønderjylland offentliggjorde H.V. Clausen derfor i 1891 et kort med den grænselinje, han ud fra sproglige forhold anså for den mest rimelige. Linjen stopper dog nogle kilometer vest for Flensborg og efterlader tvivl om, hvad Clausen mente om byens nationale tilhørsforhold. Linjen blev senere kendt som Clausen-linjen, der stort set er identisk med Kruså-grænsen.

Læs mere om H. V. Clausen her

(Kilde: Grænseforeningen)

De higer og søger…

Billeder fra en hæsblæsende tur til Sønderjylland d. 21. – 23. marts 2016. En tredages Tour de Force i slægstsforskning og mental arkæologisk udgravning i lanskaber, lokalarkiver, familiealbummer, kirkebøger, kirkegårde og sågar bogstaveligt talt den Sønderjyske muld.

Foto: Katrine Nilsen

En lille blank kanon

Miniaturekanon købt i Museumsbutikken på Sønderborg Slot (Foto: Anette Asp Christensen)
Miniaturekanon købt i Museumsbutikken på Sønderborg Slot (Foto: Anette Asp Christensen)

Efter turen rundt på Sønderborg Slot, ender vi selvfølgelig i deres lille museumsbutik. Først og fremmest for at finde mere litteratur, som vi kan fordybe os i når vi kommer hjem. Men i et hjørne står også en reol fuld af souvenirs, legetøjsrustninger og sværd, magneter og små modeller af soldater og andet krigsudstyr. Min kærlighed falder straks på en lille blankpoleret messingkanon. Sådan en må vi da ha’! udbryder jeg begejstret og ser straks slagmarken for mig. Men så vil jeg altså også have en tinsoldat, svarer Anette. Men de små soldater er ikke af tin og lidt for pæne og strunke i deres paradeuniform, og krig er jo en beskidt affære har vi lige fået at vide, så vi nøjes i første omgang med kanonen.

Sønderjylland og “Æ Kri”

Idag tager vi til Museum Sønderjylland på Sønderborg Slot, for at dykke ned i Sønderjyllands historie…. for Bedstemors historie er også Sønderjyllands – eller i hvert fald en del af den. Hun er født i året for Genforeningen, hvor Nordslesvig blev til Sønderjylland. Og hun er vokset op i en modsætningsfuldt landsdel, hvor “krigen” har været evigt nærværende i mange hundrede år og hvor grænser var noget der konstant flyttede sig med krigens udfald, og med den, tilhørsforholdet og loyaliteten. Hvordan hører man hjemme i et sådant minefelt af modsatrettede interesser?

Vi følger en omvisning, med en af de meget kompetente frivillige omvisere, som kyndigt og medrivende fører os igennem næsten 400 års krig (ca. 2000 år, hvis man regner det hele med). For som så mange andre steder, er Sønderjyllands historie tegnet over de spor krigene har efterladt sig på landkortet. Det særlige ved Sønderjylland er dog, at det også omfatter en konstant skiftende grænsedragning og dermed skiftende nationalt tilhørsforhold, med alt hvad det fører med sig af konflikter. Af og til betød det også, at soldater blev sendt i krig på slagmarker, der lå langt fra hjemmet og i krige som de måske ikke helt følte var deres.

Men oven på al den krig, kan vi ikke lade være med at spekulere på, hvordan historien mon ville tage sig ud, hvis man istedet fortalte den, med udgangspunkt i det daglige liv, der trods alt er blevet levet undervejs?! Måske er det det vi prøver at gøre med dette projekt!?

Læs mere om Sønderjyllands Historie

Historien om et blåblomstret kaffestel

Fil 24-03-2016 09.52.24_Crop
Foto: Katrine Nilsen

Vi har måttet erkende at der desværre ikke er så meget tilbage af Bedstemors gamle blåblomstrede kaffestel, at vi vil kunne invitere til et fuldt sønderjysk kaffebord. Derfor har vi besluttet os for at købe mere af det og finder det belejligt nok i Sønderborg. Vi får at vide af sælger, at hendes mor vist nok begyndte at samle på det en gang i 50’erne og det passer måske meget godt med hvornår Bedstemor har fået sit.

Det vi køber ser lidt anderledes ud, end Bedstemors og stemplerne i bunden er også forskellige. Navnet China Blau er dog det samme og trods det kinesiske mønster, er det tilsynelande produceret i tyskland. Helt præcist hvor, er dog lidt svært at få præciseret. Det er tydeligvis et populært stel, som er blevet kopieret og produceret af forskellige porcelænsfabrikker, fortrinsvis i Bajern (Bavaria). Under Bedstemors stel står der China Blau Deutchland og porcelæn med det helt specielle stempel burde være produceret fra 1915-17 af Oscar Schaller & Co., men noget ved stemplet der ikke helt kan passe. Efter at have søgt lidt rundt på nettet, finder jeg noget til salg i Rusland, med et stempel der minder mistænkeligt meget om det der sidder under Bedstemors kop. Tja hvad skal man tro? Bedstemor har med sikkerhed aldrig har været i Rusland, så er det ikke godt at vide hvor hendes kaffestel egentlig kommer fra. Men det gør nu ikke så meget. Fint det er det i hvert fald og nu har vi nok at byde af.

Det er Bedstemors kop til venstre.

 

Sanghæfte ved Genforeningsfesten

Sanghaefte-Genforeningsfesten1920_BannerSanghæfte ved Genforeningsfesten 1864-1920, udgivet af Hejmdal Trykkeri, Aabenraa. Har tydeligvis tilhørt Bedstefars far, som i øverste højre hjørne har noteret Christian Christensen, Klemhest 20.8.20 (eller 21.8.20). Hvorfår denne dato ved vi dog ikke, da Genforeningsfesten ved Dybøl Skanse foregik d. 11. Juli 1920?!
Hejmdal var en dansksproget avis, som første gang udkom i Aabenraa 1879. Læs mere om Hejmdal og Genforeningsfesten. (Kilde: graenseforeningen.dk)

Foto & Scan: Katrine Nilsen