Vi og kufferterne ankommer lidt før middag, med tog til Tinglev via Fredericia. Vi henter bilen i Aabenraa, men skal overnatte i Tinglev, mens vi er her. Det er stedet hvor Bedstemor gik på Den Tyske Folkehøjskole og senere også kom i tjeneste hos Pastor Johannsen. Men vi ved ikke med sikkerhed hvornår, formodentlig en gang i midten af 1930’erne. Det er bl.a. noget af det vi vil prøve at finde ud af.

På turen herned tænker jeg flere gange, at Sønderjylland ligner så mange andre steder i jylland, men nu hvor vi er ankommet, så kan jeg se, at det alligevel ikke helt er sandt. Markerne er golde lige nu og, som så mange andre steder, indelt i små og store felter, adskilt af læhegn med forblæste graner og løvkrat. De stubmarker, som ikke allerede er blevet pløjet op, for at give plads til forårssæden, strækker sig så langt øjet rækker. Men det er majs der er fremherskende og ikke korn, sådan som jeg f.eks. husker det fra min egen opvækst i midtjylland. Er det mon stadig sådan der nu? Har ikke været “hjemme” i umindelige tider, så ved det jo egentlig ikke. Men mulden forekommer mig mørkere end andre steder, rødbrun – næsten sort, somom den er ekstra fuld af jern. Man kunne næsten fristes til at være lidt morbid og tænke, at det måske skyldes alt det blod, som er blevet spildt i de mange krige hernede. Anette siger dog pragmatisk at den er fuld af sand, men ikke på den måde jeg kender det fra midtjylland, hvor jorden hurtigt bliver grå og hård, efter den er pløjet.
Indimellem er byggestilen også en anden. Anette siger, at det ‘knækkede’ tag, er typisk tysk stil. Er spændt på at se hvad der ellers gemmer sig af overraskelser i landskabet.