Kategori: Tinglev

Spor i landskabet

Vi og kufferterne ankommer lidt før middag, med tog til Tinglev via Fredericia. Vi henter bilen i Aabenraa, men skal overnatte i Tinglev, mens vi er her. Det er stedet hvor Bedstemor gik på Den Tyske Folkehøjskole og senere også kom i tjeneste hos Pastor Johannsen. Men vi ved ikke med sikkerhed hvornår, formodentlig en gang i midten af 1930’erne. Det er bl.a. noget af det vi vil prøve at finde ud af.

På turen herned tænker jeg flere gange, at Sønderjylland ligner så mange andre steder i jylland, men nu hvor vi er ankommet, så kan jeg se, at det alligevel ikke helt er sandt. Markerne er golde lige nu og, som så mange andre steder, indelt i små og store felter, adskilt af læhegn med forblæste graner og løvkrat. De stubmarker, som ikke allerede er blevet pløjet op, for at give plads til forårssæden, strækker sig så langt øjet rækker. Men det er majs der er fremherskende og ikke korn, sådan som jeg f.eks. husker det fra min egen opvækst i midtjylland. Er det mon stadig sådan der nu? Har ikke været “hjemme” i umindelige tider, så ved det jo egentlig ikke. Men mulden forekommer mig mørkere end andre steder, rødbrun – næsten sort, somom den er ekstra fuld af jern. Man kunne næsten fristes til at være lidt morbid og tænke, at det måske skyldes alt det blod, som er blevet spildt i de mange krige hernede. Anette siger dog pragmatisk at den er fuld af sand, men ikke på den måde jeg kender det fra midtjylland, hvor jorden hurtigt bliver grå og hård, efter den er pløjet.
Indimellem er byggestilen også en anden. Anette siger, at det ‘knækkede’ tag, er typisk tysk stil. Er spændt på at se hvad der ellers gemmer sig af overraskelser i landskabet.

Bedstemor og Den Tyske Folkehøjskole

Kilde: ebay

Bedstemor gik på Den Tyske Folkehøjskole en gang i midten af 1930’erne, vi ved endnu ikke præcis hvornår. Men hun må have været i Tinglev et stykke tid, for efter endt skolegang, fik hun plads hos den lokale Pastor Nissen.
Undervisningen på Folkehøjskolen foregik på tysk og man lærte om tysk skik og dyder, sideløbende med de fremhærskende fag inden for husholdning. Al samkvem med folk uden for skolen, i særdeleshed de unge mænd, var ikke tilladt og eleverne måtte således blive hjemme om aftenen. Det kunne Bedstemor dog ikke tage sig af, så hun kravlede ud af vinduet på første sal, og gik til bal på kroen. Og på den tid, var der endnu adskillige kroer og gæstegiverier i Tinglev og omegn, så der har været nok at vælge imellem.

 

Stilehæfte

Fil 17-03-2016 21.41.09_Banner_02Et sort stilehæfte, tæt beskrevet, med sirlig skråskrift og krøllede bogstaver. Hæftet har tydeligvis tilhørt Bedstemor, fra hendes ophold i 1938 på Den Tyske Folkehøjskole i Tinglev. Størsteparten af stilene er skrevet på tysk, med gothiske bogstaver. Den første stil Mit hjem er dog skrevet på dansk:

1. Hold.

Mit Hjem

Jeg er født paa Bjerndrup-Mark, d. 15. Okt. 1920 og døbt i Kliplev Kirke, og gaaet i Bjerndrup til Skole.
Min Fader har 80 Tønder Land, saa der er jo lidt at bestille. Min ældste Broder Hans og min yngste Broder Iver er hjemme, i denne Tid, fra 1. Maj til Juni, stryger de mange Tørv.
I Hjemmet er vi vokset 9 Søskende op, saa det har ikke altid været let for Mor, da min Fader var med i krigen i 4 Aar.
Hjemme har vi en Have som er anlagt i 1934, saa den er lidt svær med at holde ren, der gror mange Pil, Gran og Hyldebærtræer i den. Æbletræer kan ikke gro da Muldjorden ikke er saa god, Blommer kan nok gro. Det ser også smukt ud ni i Foraaret, da alle Bladene springer ud, om Vinteren er det bart hjemme. Da min fader overtog Gaarden var det meste Lyng Marker, der er derfor ogsaa megen Mose dertil.
I Stalden kan der staa 30 Stykker Kvæg. 12 Malkekøer og (?est), små smaa Kalve og Kvier. I Hestestalden kan der staa 3 Heste, den ene af dem er 24 Aar gammel, en g. Svend.
I den ene Lade er Kornkulen, i den anden staar alle Arbejdsvognene og m.m.
Et Hønsehus hvor der gaar 90 Høns, det bliver gjort rent hver Onsdag og Lørdag, paa Hønsehuset er der Paptag og 2 store Vinduer.

Foto: Katrine Nilsen