Kategori: Dagbogsnotater

Langt fra Borgen

Videostill: DR1 – Langt fra Borgen

Igår blev bedstemor pakket ud af kufferten igen. Denne gang på DR1’s program Langt fra Borgen, hvor hun fik besøg i køkkenet af de to politikere Alex Ahrendtsen (Dansk Folkeparti) og Rasmus Nordqvist (Alternativet), der kom for at diskutere kunststøtte over en kop kaffe og en bid blommetærte. Bedstemor var så grove imponeret over at få så fine gæster, men var ellers ikke videre interesseret i de politiske diskurser. Det burde hun dog, for uden den, havde vi ikke haft mulighed for, på hendes og egne vegne, at invitere så mange gæster på kaffe og teater ved køkkenbordene rundt om i hele landet. Så det sætter vi naturligvis rigtig meget pris på.

Hvis man vil se hvordan Alex og Rasmus klarer sig som dukkespillere, kan udsendelsen stadig ses her.

Læs mere

Kaffe med panoramaudsigt


Idag var der boller i ovnen og kaffe på komfuret hjemme hos Jette og Hans Lund på 4. sal på Fredriksberg, med panoramaudsigt ud over hele Bellahøj. Der var fuldt hus, med familie og venner i alle aldre, bænket tæt omkring bordet. De gule blondegardiner kom på hårdt arbejde, for at holde varmen og aftensolen ude. Svesketærten gik dog som varmt brød, skyllet ned med god stærk kaffe og lidt krigssnak.

Læs mere

Grund til begejstring!

Vi har al mulig grund til begejstring i disse dage. Vi er i Tromsø, solen skinner og vi er i fuld gang med forberedelserne til at spille i Jons fine køkken på tredie sal på Prestegata, med udsigt over snedækkede fjeldtoppe (nu skjult bag gule blondegardiner).

Igår fik vi dog en meget overraskende og fantastisk nyhed hjemmefra, som skabte ekstra begejstring. Udsigter fra min bedstemors køkken er blevet nomineret til en Reumert i kategorien Årets Særpris 2017 – og vi er naturligvis megastolte over denne anerkendelse og siger tusind tak!

Og så skulle det selvfølgelig lige fejres!!!

Foto: Katrine Nilsen

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Kulturmødet 2016

Udsigter fra min bedstemors køkken er blevet udvalgt til at være en del af programmet for Kulturmødet 2016 i Nykøbing Mors, så vi er super spændte og er i fuld gang med at pakke og gøre klar. I hvilket køkken vi skal spille er ikke helt faldet på plads endnu, men det bliver torsdag d. 25/8 kl. 17 og  fredag d. 26/8 kl. 15 og kl. 20. Vel mødt!

Kulturmode2016_Logo

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

En tærte er ikke bare en tærte

Vi er igang med det praktiske arrangement omkring kaffebordet og intet Sønderjysk Kaffebord uden en tærte. Blommetærten –  Æ Katrineblomkach – er Anettes favorit, den bagte Bedstemor altid til hendes fødselsdag, så den skal selvfølgelig med.

I den forbindelse går vi igang med at finde opskrifter frem, så vi kan få bagt både tærtebund og Pomle (Kardemummeboller). Vi har naturligvis Bedstemors egen opskrift. Men jeg vil da lige se, hvad andre mener om sagen. Og så opdager jeg, at Bedstemors opskrift vist ikke helt falder indenfor traditionen. “Ja ja det viste jeg da godt” svarer Anette på min forbløffelse “det er jo hendes egen opskrift!”. Men, tænker jeg, vi påstår jo at vi byder på traditionelt Sønderjysk Kaffebord, så kan vi da ikke…!

Hvorfor bedstemors opskrift er anderledes, er ikke til at sige. Måske har hun lært den, dengang hun gik på Den Tyske Folkehøjskole i Tinglev. Man skal jo huske på, at Bedstemors familie var tysk og at hun er født efter genforeningen, så det Sønderjyske Kaffebord var jo sikkert ikke for hende en del af det stille stædige nationale oprør, sådan som det var for andre.  Men hun var gift ind i en dansk familie, så hun har selvfølgelig ydet sit bidrag til kaffebordet, på sin egen måde.

Men hvorom alting er, så er det hendes opskrift Anettes familie siden har brugt, så for dem ER det jo indbegrebet af en Sønderjysk Katrineblommetærte. Men for en god ordens skyld, vil vi her kommer med et sammenligningsgrundlag.

 

Traditionel Katrineblommetærte:

5 æg
1⁄2 l fløde
1⁄2 stang vanilje
100 g sukker
500 g kathrineblommer – og lige så mange mandler som svesker

Bages ved 175° i 1-11⁄2 time

Æggeblommerne røres med sukker og kommes i en gryde med fløden. De får et opkog og køler af. De piskede hvider kommes i, når cremen er kold. I kathrineblommerne lægges en mandel, når stenen er taget ud. Blommerne lægges i bunden af en ovnfast form, og dejen hældes over. Ved serveringen vendes kagen ud på et glasfad og pyntes med flødeskum langs kanten.

Uden for blommesæsonen kan kathrineblommerne erstattes af store, stenfri svesker, der udblødes i vand, får et let opkog, hvorefter mandlen puttes i. Kathrineblommer var tidligere en almindelig blå blommesort, der minder meget om sveskeblommer.

(Opskrift hentet fra Inge Adriansens bog “Det Sønderjyske kaffebord – et tredje sakramente”)

 

Bedstemors Sveskelagkage:

2 små kopper Mælk
5 spsk Sukker
2 spsk Hvedemel
5 Æg
——
200 gr. Katrineblommer eller svesker u. sten
1 dl sukker
Evt. Kanel & stødt Nellike
——
Piskefløde

Bages ved 175° i 35-40 min.

Tærtebund: Mælk, sukker og hvedemel puttes i en gryde og koges op under piskning, til en cremet konsistens. Massen afkøles (evt. i vandbad). 5 Æggeblommer røres i, en ad gangen. De 5 Æggehvider piskes og vendes forsigtigt i dejen, til den er jævn og luftig. Tærtebunden bages i en springform el.lign, til den er gyldenbrun. Sveskemos lægges oven på den afkølede kagebund og kagen pyntes med flødeskum.

Tærtebunden minder lidt om vandbakkelse – blød og saftig , og skal derfor helst opbevares i køleskabet, indtil den skal bruges.

Svedskemos: Svedskerne lægges i blød natten over – gerne i kogt, afkølet vand. Næste dag hakkes sveskerne fint – brug en kraftig stavblender eller en skarp kniv + tålmodighed.
De hakkede svesker varmes langsomt igennem og koges i iblødsætningsvandet. Der tilsættes ca. 1 dl sukker pr. 200 gr. svedsker, og krydres med kanel og stødt nellike efter smag. Der tilsættes mere vand efterhånden, så mosen får en passende blød konsistens.

Den godt gennemkogte svedskemos smøret ud over tærtebunden og kagen pyntes med piskefløde.

400 g svesker er nok til to store eller tre mindre svedsketærter.  I ældre opskrifter koger man et skrællet madæble med. En smule syre er sikkert godt. Evt. overskydende sveskemos kan evt. hældes på rene glas, skyllet med atamon, og gemmes til næste gang – bør stilles koldt og mørkt.

Mælk, sukker og mel koges op under omrøring til en cremet masse.
Massen afkøles lidt – evt. i vandbad
Æggeblommerne røres i en ad gang til massen er jævn og gyldenen
Æggehviderne piskes stive
Æggehviderne blandes forsigtigt i massen…
… til dejen er jævn og luftig
En springform eller silikoneform smøres grundigt
Hæld bageformen halvt op med dej.
Tærtebunden bages i ovnen i ca. 35 min v. 175 grader, til den er gyldenbrun
Dejen hæver undervejs i bagningen til dobbelt størrelse, men falder sammen igen under afkøling.
Tærtebundene stilles til afkøling, før de evt. sættes i køleskabet indtil de skal bruges.

Foto: Katrine Nilsen

Kaffebordet venter

Vi er rykket ind i køkkenet på Vesterbro og er i fuld gang med prøverne. Det er et arbejde fuld af blod, sved og tårer, som det jo ofte er, når man har noget på hjertet, men alt for få timer i døgnet og det hele helst skal komme ud på den helt rigtige måde. Fakta og fiktion skal mødes, blandes og afbalanceres, og køkkendramaturgien skal koreograferes. Vi har stakkevis af historisk og personligt kildemateriale som hjertet bløder for, men der ikke kan blive plads til. Kill your darlings! Og vi forsøger at balancere manuskriptudvikling, prøver og produktion i et åndedrag.

Svesketærter, flødeskum, drømmen om jord og fod under eget bord. Hertuger og konger der skummer fløden af slagmarker. Og helt almindelige mennesker, med helt almindelige liv. Dengang, nu og altid! Bedstemor brokker sig og er ikke altid enig, men det her handler altså ikke kun om hendes historie når det kommer til stykket! Og det gør det jo til sidst, bliver til et livs-stykke, forhåbentligt, formodentlig og selvfølgelig!

Mandag d. 6, juni kl. 16:00 har vi premiere på Det Frie Felts Festival. Bagefter er der Artisttalk med moderator Alex Alvina Chamberland. Der er jord på bordet og kaffe og krig på menuen, og der er lige akkurat plads til 10 gæster omkring køkkenbordet, så hvis du vil med, kan du købe din billet her.

Den danske sang er… fra Sønderjylland?!

Foto: Katrine Nilsen
Øverst: “DANSK FOLKESANGBOG – udsendt paa Kong Christian den Tiendes 70 aars fødselsdag” (Odense 26. sept. 1940) Nederst: “NORDENS STEMME – samling av nordiska dikter för skola och hem, utgiven av “Nordens Frihet” (Stockholm 1941) Foto: Katrine Nilsen

Der er så meget i danmarkshistorien, og i dette tilfælde i særdeleshed den danske sangskat, der pludselig falder på plads og giver mening, når man begynder at forstå, i hvilken sammenhæng de er blevet forfattet.

I vores søgen efter melodier og sangtekster til dette projekt, er vi bl.a. faldet over disse to sangbøger, udgivet i starten af 2. verdenskrig. De er, sammen med de andre vi har fundet, fulde af velkendte sange, som jeg i hvert fald selv mange gange har sunget med på, blevet berørt og forført af, i den tro at de handlede om netop denne tid. Men sandheden er jo, efterhånden som den går op for mig, at rigtig rigtig mange af disse vemodige fædrelandssange, i virkeligheden er udsprunget og farvet af de Sønderjyske krige fra 1848 til 1864, men at de er blevet gemt og glemt af sin samtid, for siden at blive taget frem igen og genbrugt i nye krigs- og krisetider.

Et eksempel er Peter Fabers Dengang jeg drog afsted, også kendt som Den tapre landsoldat. Sangen udkom i særtryk den 10. april 1848, dagen efter de danske tropper havde besejret den slesvig-holstensk styrke i slaget ved Bov, treårskrigens første militære træfning og Danmarks første og indtil nu eneste borgerkrig. Gratis eksemplarer blev sågar sendt afsted til de sejrende danske tropper i Sønderjylland. Stoltheden og sejrsrusen ville ingen ende tage og sangen blev utroligt populær. Alle sang med på den, selv kendte kunstnere som ægteparret Heiberg og H. C. Andersen spillede og citerede fra den, og der var tanker om at gøre den til nationalsang. Men så kom nederlaget ved Dybøl i 1864 og med det forvandt sangen pludselig ud i glemslen. Altså lige indtil den år senere blev omskrevet og oversat til flere sprog og genbrugt i flere lignende sammenhænge, senest under 2. verdenskrig, hvor den genopstod som en form for protestsang under den tyske besættelse.
En anden lige så kendt sang er Johan Ottosens Det haver så Nyeligen regnet. Teksten er fra 1890, 26 år efter nederlaget ved dybøl i 1865, hvor hele Sønderjylland var under Preussisk styre. Bismarcks blut und boden politik havde bl.a. lagt stort pres på det danske sprog i Slesvig. Som et oprør stiftedes Studentersamfundets Sønderjyske Samfund (4 S), for at appellere til offentligheden nord for Kongeågrænsen om støtte. Sangen blev oprindelig forfattet i forbindelse med foreningens besøg i København i marts 1890, men blev hurtigt til lidt af en protestsang for sønderjyderne, selvom – eller måske netop fordi – den blev forbudt. Det er måske også forklaringen på, at den igen fik stor udbredelse i forbindelse med den tyske besættelse under 2. verdenskrig.

Og sådan er der flere eksempler. Kunsten kan som bekendt have stor magt og indflydelse, og er ofte et udtryk for og et modsvar mod de fremherskende strømninger i et samfund – herunder den politik og de krige der bliver ført. Hvor resten af nationen efter 1864 følte sig knuget og lammet af at landet pludselig var beskåret med næsten en femtedel helt op til Kongeåen, så blev sangen, lige som kaffebordet, åbenbart en del af de danske sønderjyders stille og stædige oprør imod det preussiske styre.

Kilder:
————–
Sangen der vandt krigenAnne Marie Lebech-Sørensen, Information 17. august 1998
Danmarks svimlende nationalfølelse efter 1864, Pernille Stensgaard, Weekendavisen ??.??.2016
ugle.dk
Grænseforeningen.dk

Et landkort at forstå

Vi er på udkig efter et gammelt kort over Sønderjylland, til vores slagmarks scene. Ligger du inde med et sådant, så kontakt os gerne! For det har vist sig mere vanskeligt end som så at finde, og måske også temmelig betegnende for regionens omtumlede historie. Det øvrige Jylland og øerne er det ingen kunst at finde noget over, men med Sønderjylland, det Søndre Jylland og Sydjylland er det en helt anden sag. Det udvider naturligvis feltet, når man også søger på navne som Nordslesvig og Nordschleswig, hvilket samtidig giver helt andre perspektiver på sagen. Nogle af de ældste og mest detaljerede historiske kort der findes, stammer tilbage fra 1600-tallet, og er skabt af kartografen Johannes Mejer, som selv var født og opvokset i Husum i det daværende Slesvig (1606-1674). Men flere af de kort vi finder fra nyere tid, er enten sporadiske, mangelfulde eller hemmeligtstemplede, og rigtig rigtig mange af dem er skabt med politiske eller militære formål for øje. Betegnende er det også, at stednavne og inddeling konstant forandrer sig gennem årene, mere end i andre egne af landet, samt at sprog og nationalitet skifter og dermed også fokus og perspektiv – fra Nord til Syd og tilbage igen. Det er ikke let at beslutte sig for, hvilket årti og dermed hvilket kort man skal vælge, for at få hele historien med.

Kort af Johannes Mejer, Husum 1650, over det historiske Sønderjylland, dvs. hertugdømmet Slesvig (eksklusive Ærø og Femern) samt de kongerigske enklaver. (Kilde)

Læs mere om landkortets militære betydning i Stig Roar Svenningensen og Mette Colding Dahls artikel De Slesvigske Kriges kort. (MAGASIN fra det Kongelige Bibliotek, Nr. 1 – 2014)