Kategori: Souvenirs

Kliple’ Mærken – et simpelt kortspil

Spilleregler

Spilles af 3 til 6 spillere. (Egnet til både børn og voksne)

Man skal bruge to spil kort og nogle ’penge’, tændstikker f.eks.

Fra det ene spil udvælges Spar Es, Hjerter Konge, Klør Dame, Ruder knægt og Spar 10. Disse 5 kort lægges åbent på bordet ved siden af hinanden. På disse kort skal gevinstpuljerne til spillet lægges. Resten af kortene fra dette spil bruges ikke mere.

Hver spiller får 20 tændstikker som startkapital ved spillets begyndelse.

Kortgiveren skal ’fundere’, dvs hun skal lægge 5 tændstikker på Spar Es, 4 på Hjerter Konge, 3 på Klør Dame, 2 på Ruder Knægt og 1 på Spar 10.

Derefter gives alle kortene fra det andet spil. Der skal være en bunke til hver og en bunke til ’katten’. Alle skal have lige mange kort. Det vil sige: med 3 spillere: 13 til hver og 13 til katten, med 4 spillere: 10 til hver + 10 til katten, tag spar2 og hjerter2 ud af spillet, osv.

Spillet går ud på at vinde en eller flere af de fem puljer på bordet – desuden er der gevinst for at ’lukke’, dvs at slippe af med sit sidste kort fra hånden. Man vinder en pulje hvis man kan lægge det tilsvarende kort ned fra sin hånd, altså: man vinder puljen fra Spar Es hvis man kan lægge Spar Es fra hånden. Så det er surt hvis man fra starten sidder med en hånd, der ikke indeholder nogen puljekort. Så må man håbe på bedre held næste omgang – eller man kan købe katten af kortgiveren og bortkaste de kort man fik i første omgang. Prisen for katten er én tændstik. Kortgiveren har lov til at beholde katten for sig selv. Retten til at købe katten går rundt venstre om ligesom kortgivningen.

Når katten er handlet kan spillet begynde. (Katten kan godt blive liggende ubrugt).

Den spiller der har klør2 begynder, hun lægger kortet på bordet og siger ’klør2’. Derefter må den spiller, der har klør3 lægge denne og sige ’klør3’ osv. Der fortsættes indtil kæden stopper, fordi det næste kort ligger i katten – eller fordi der ikke er flere klør. Hvis rækken når til klør dame, kan den spiller der lægger denne på bordet indkassere puljen fra KlørDame, men spillet fortsætter med klørkonge, klør es, hvis de er med. Når kæden stopper, skal den spiller, der har lagt det sidste kort begynde en ny kæde, i en ny farve!  Spilleren må selv bestemme hvilken af de tre andre farver hun vil sætte i gang, men hun skal starte med det laveste kort hun har i den farve. Man kan altså ikke bare indkassere sine puljekort første gang man kommer ind. Hvis spilleren ikke kan starte en ny kæde i en ny farve, går turen videre til spilleren til venstre, denne må heller ikke fortsætte i den farve der stoppede.

Spillet stopper når den en af spillerne lægger sit sidste kort – spilleren ’lukker’. Den der lukker skal have en tændstik af hver af de andre medspillere. Det sker ofte at spillet lukkes før alle puljerne er taget, i så fald funderer næste kortgiver bare oven i den resterende pulje, så puljen bliver doblet op – eller mere hvis spillet stopper for tidligt flere gange i træk.

Hvis en spiller går bankerot og ikke kan betale sin gæld er det OK at låne af en af de andre spillere. Der plejer altid at være en, der sidder på flæsket og kan låne ud.

Læs mere

Du skal plante et træ

Du skal plante et træ.
Du skal gøre en gerning,
som lever, når du går i knæ,
en ting som skal vare
og være til lykke og læ.

Du skal åbne dit jeg.
Du skal blive et eneste trin
på en videre vej.
Du skal være et led i en lod,
som når ud over dig.

Du skal blomstre og dræ.
Dine frugter skal mætte
om så kun det simpleste kræ.
Du har del i en fremtid.
For den skal du plante et træ.

(Tekst: Piet Hein. Musik:Ole Heyde 1948)

Soldater til alle tider

Foto: Anette Asp Christensen
Foto: Anette Asp Christensen

Anette har, i en genbrugsbutik på Færøerne, fundet en håndfuld nye og mere moderne legetøjssoldater fra omkring 2. verdenskrig og nu har slagmarken pludselig fået en helt anden drejning. Krigen er blevet professionel og består ikke længere af bønder og forskræmte drengebørn. De nye soldater er mere toptrænede, velbevæbnede og camoflagefarvede. Så de har uden problemer kunnet snige sig ind, på de gamle gule og slidte soldater og har vendt det hele på hovedet.

Sprogkort over Sønderjylland 1889

Kort med bagsidetekst af H. V. Clausen over sprogfordelingen i Sønderjylland 1889, 25 år efter nederlaget i 1864. H. V. Clausen har valgt at bruge det danske navn Sønderjylland, på trods af at området på det her tidspunkt reelt hed Nordslesvig og var under tysk styre (frem til afstemningen i 1920). Fokus ligger på det danske sprogs vilkår, idet kortet er inddelt efter: Dansk / Dansk truet / Dansk underlegent / Dansk døende / Tysk / Frisisk.

H. V. Clausen (1861-1937) var lektor, historiker og sprogforsker, ansat ved Frederiksberg Gymnasium frem til 1926, men foretog utallige rejser til det sønderjyske område, for bl.a. at undersøge de nationale og sproglige forhold i området. Ud fra sit detaljerede kendskab til befolkningens sindelag blev han mere og mere skeptisk over til mulighederne for at genrejse danskheden syd for Skelbækken. På baggrund af sit indgående kendskab til sprog- og ejendomsforhold i Sønderjylland offentliggjorde H.V. Clausen derfor i 1891 et kort med den grænselinje, han ud fra sproglige forhold anså for den mest rimelige. Linjen stopper dog nogle kilometer vest for Flensborg og efterlader tvivl om, hvad Clausen mente om byens nationale tilhørsforhold. Linjen blev senere kendt som Clausen-linjen, der stort set er identisk med Kruså-grænsen.

Læs mere om H. V. Clausen her

(Kilde: Grænseforeningen)

“Slumrer sødt i Slesvigs jord”

Efter krigen mod Preusserne i 1848-50 (Treårskrigen) vendte de danske tropper hjem til en heltemodtagelse. Der blev afholdt en stor høstfest i Rosenborg Have i 1850 med en række musikalske indslag, hvoraf J.P.E. Hartmann og H.P. Holsts Mindesang for de Faldne blev et af de kendteste numre. "Slumrer sødt i Slesvigs Jord" udkom i 1866 i en samling af Ni Fleerstemmige Mandssange, der blev udgivet af foreningen "Fremtiden" til musikeres understøttelse. Senere blev den i enstemmig udgave en del af den danske sangskat, lige som Studenter-Sangforeningen i udstrakt grad havde den på sit repertoire.

Kilde: Det kongelige Bibliotek

Slumrer sødt i Slesvigs jord

Tekst: H. P. Holst, 1850
Melodi: J. P. E. Hartmann, 1850

Slumrer sødt i Slesvigs jord!
dyrekøbt den blev ved eder,
sommeren sit blomsterflor
over eders grave breder!
Mindet flyver som en fugl
hen til Slesvigs grønne vange,
synger dér fra gravens skjul
ensomt sine simple sange,
ensomt sine simple sange.

Ensomt - thi de brustne blik
ingen kærlig hånd har lukket,
ingen ven jert håndtryk fik,
ingen hørte afskedssukket.
Men for Danmark sukket lød,
for dets fremtid, for dets lykke,
hvil da sødt i jordens skød,
hvil da sødt i gravens skygge,
hvil da sødt i gravens skygge!

Mindets fugl nu søge vil
tit til eder hen, I kære!
I, som med begejstrings ild
stred og faldt for Danmarks ære!
Ser da lønnen for jert mod:
Slesvigs land er atter vundet!
blodet binder, - med jert blod
har I det for evig bundet,
har I det for evig bundet!

Skøn er døden, som I fik,
ingen skønnere der findes,
derfor vil med våde blik
heller ej vi eder mindes;
men hvor danske hjerter slå,
og hvor danske toner klinge,
skal med stolthed store, små
fædrelandets tak jer bringe,
fædrelandets tak jer bringe!

Kilde: Ugle.dk

Musik

Lytteversion (og download) af Axel Schiøtz

“Der Gute Kamerad”

“Der gute Kamerad” ( “Den gode kammerat”), også kendt under titlen Ich hatt ‘einen Kameraden ( “Jeg havde en kammerat”) er en traditionel sørgemarch for de tyske væbnede styrker. Teksten blev skrevet af den tyske digter Ludwig Uhland i Tübingen i 1809. Den umiddelbare inspiration var indsættelsen af ​​Badener tropper mod tyrolske oprørere. I 1825 satte komponisten Friedrich Silcher musik til, med udgangspunkt i en schweizisk folkesang.

Sangen handler om en soldat, som mister sin kammerat i kamp. Brugen har aldrig været begrænset til en bestemt nationalitet, men er i i hele det 19. og 20. århundrede blevet sunget og citeret i forskellige politiske sammenhænge. Sangen er oversat til brug i mange landes militære enheder, bl.a. franske, hollandske, spanske, japanske m.fl.

Sangen spiller stadig en vigtig ceremoniel rolle i de tyske væbnede styrker ved militære begravelser – en tradition påbegyndt omkring 1871. Den anvendes også under militære begravelser i Østrig og Frankrig, især i Fremmedlegionen. Lejlighedsvis anvendes den også ved civile begravelser af personer med tilknytning til militæret. Den spilles til Volkstrauertag, den tyske mindesdag for de faldne.

Kilde: Wikipedia

Original tysk tekst Engelsk oversættelse
Ich hatt’ einen Kameraden,
Einen bessern findst du nit.
Die Trommel schlug zum Streite,
Er ging an meiner Seite
In gleichem Schritt und Tritt.

Eine Kugel kam geflogen:
Gilt’s mir oder gilt es dir?
Ihn hat es weggerissen,
Er liegt zu meinen Füßen
Als wär’s ein Stück von mir.

Will mir die Hand noch reichen,
Derweil ich eben lad.
Kann dir die Hand nicht geben,
Bleib du im ew’gen Leben
Mein guter Kamerad!

I once had a comrade,
You will find no better.
The drum called to battle,
He walked at my side,
In the same pace and step.

A bullet came flying,
Is my turn or yours?
He was swept away,
He lies at my feet,
As if it was a part of me.

He still reaches out his hand to me,
While I am about to reload.
I cannot hold onto your hand,
Rest you in eternal life,
My good comrade.