Bedstemors historie er også Sønderjyllands – eller i hvert fald en del af den. Hun er født i 1920, året for Genforeningen, det år, hvor Nordslesvig blev til Sønderjylland. Hun blev født i den yderste plovfuge, lidt uden for Bjerndrup, og voksede op i et grænseland, hvor ”krigen” i århundreder har fejet frem og tilbage over landegrænsen, der i øvrigt flyttede sig med udfaldet.

Hendes fulde navn var Johanne Christine Mørk Hansen, i det daglige bare kaldt for Jane. Hun var den anden-yngste i en søskendeflok på 9 børn, og hendes forældre havde en gård på Bjerndrup Mark lidt uden for landsbyen Bjerndrup. Her voksede hun op. På den tid lå en stor del af området stadig hen som hedeland og for at få jorden til at yde, måtte den graves. At grave tørv var derfor en del af dagligdagen, og det var almindeligt at børnene hjalp til i arbejdet på gården.

Jane gik i tysk skole i Bjerndrup fra ca. 1927-1934. Efter Genforeningen var hendes familie blevet en del af det tyske mindretal i Danmark. Hun startede derfor med at gå en dansk skole, men fik efter nogle år mulighed for selv at vælge. Hun valgte den tyske skole, mens nogle af hendes ældre søskende dog fortsatte i den danske skole.

Som 18-årig blev Jane optaget som elev på Deutsche Volkhochschule Tingleff, den tyske folkehøjskole i Tinglev. Skolen modtog unge piger fra landet, og de skulle her undervises i husgerning, samt indføres i et kristens livssyn gennem bibellæsning, bibelhistorie og salmesang, og især gøres fortrolige med tysk litteratur, historie og sange. Det var med højskolen, at Jane første gang rejste i Tyskland, da eleverne var på ekskursion til Weimar, den tyske kulturby i delstaten Thüringen. Weimar lagde i 1919 navn til Weimarrepublikken, det uofficielle navn for det Tyske Rige, da rigets første demokratiske forfatning efter 1. Verdenskrig blev underskrevet her. Da bedstemor gik på højskolen havde Weimarrepublikken imidlertid fået dødsstødet af nationalsocialisterne, der med hjælp fra højre- og midterpartier fik to tredjedeles flertal for at afskaffe den. På højskolen læste Jane også Goethe og Schiller, der også kom fra Weimar. Se mere om højskolen her

Da hun var færdig som elev, blev hun ansat som kokkepige på højskolen.

Omkring 1940 mødte hun sin kommende mand, Christian Christensen til et bal på Mørks Kro i Kliplev. Christian var ud af en dansk familie og kom fra gården Klemhest, som lå et par km fra Janes eget ”hjemmen”, hendes barndomshjem. De blev kærester.

Jane fik i begyndelsen af besættelsestiden stilling som ung pige i huset, først hos den tyske præst i Tinglev og senere i Blans. Sidenhen boede hun og hendes kæreste nogle år i Ålborg, da han fik kontorarbejde i Ålborg lufthavn, der var et transportknudepunkt for den tyske besættelsesmagt.

Hun blev gift januar 1945 med Christian. Men de måtte vente nogle år, før de fik deres eget hjem. Christian blev umiddelbart efter besættelsen arresteret af modstandsfolk og sad i fængsel i Fredericia i et halvt år. Senere boede de et års tid hos Janes mor, der nu var alene, da faderen i 1942 var død som følge af en blodforgiftning.

I 1947 købte de et lille landbrug i Nr. Ønlev. Det var et slidsomt liv på gården. Der var ikke meget at rutte med, men med deres flittighed, udholdenhed og mandens gode byggehåndlag forvandledes det lille sted efterhånden til et større og moderne landbrug. De 3 børn skulle hjælpe til, og Jane var mere udenfor end inde. Hun passede hønsene og grisene og var med i marken, mens manden tog sig af malkningen.

Hendes mand var plaget af astma, og derfor overtog sønnen gården i 1972. Et nyt selvbyggerhus stod klar på Kløvermarken i Rødekro. De fik 15 år sammen i huset. Manden var syg og det var derfor en tid med mange indlæggelser. Jane passede sin mand til det sidste.

Jane blev boende i huset indtil hun kom på plejehjem i 2013. Hun passede langt frem i tiden selv det store hus og have, hvor der var mange stauder og blomster, og ikke mindst kartofler.

◊

FOTO: Katrine Nilsen, Anette Asp Christensen & eBay