Beskrivelse: Den tyske folkehøjskole i Tinglev (Deuche Volkhochschule Tingleff  - nu Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole), opbygget efter dansk model, er en ægte hjemstavnsbygning med rødt murværk og sprossede vinduer med hvide tremmeskodder. Den har frisiske gavlkviste og et stort bæverhaletag med taskekviste i bindingsværk. Bygningen er forbavsende velbevaret, selv om den idag har ændret brug.

Historie: Den Tyske Folkehøjskole oprettedes  i Tinglev i 1905, hvor Nordslesvig stadig var under tysk herredømme. Initiativtager var bl.a. pastor Johannsen i Tinglev, provst Kier i Tønder og pastor Schmidt i Vodder. Skolen skulle modtage unge piger fra landet, og de skulle her indføres i et kristens livssyn gennem bibellæsning, bibelhistorie og salmesang. Endvidere skulle de gøres fortrolige med tysk litteratur, historie og sange. Et særdeles vigtigt fag blev husgerning. Mange af skolens elever fra de første år kaldte konsekvent senere skolen for Tinglev husholdningsskole.
Skolen startedes i en gammel stråtægt gård, som havde tilhørt Jacob Hansen. Stat og kommune støttede skolen økonomisk. Da det første hold elever skulle optages i 1905, meldte der sig 36, men skolen havde kun plads til 16 elever.
Skolens første leder blev Elisabeth Reuter fra Aabenraa og frøken von Stülpnagel blev medhjælper. Pastor Johannsen underviste i kristendomsfagene, og lærer Petersen fra Broderup tog sig af undervisningen i litteratur. Skolen blev et lille, lukket samfund i den gamle stråtægte bygning, hvor kostalden var bygget om til to soverum. Der var ingen tjenestepiger ansat, fordi alt det huslige arbejde skulle udføres af eleverne.
I 1908 besluttede man sig for, på grund af den stigende efterspørgsel, at bygge en ny og større skole, og allerede den 10. november samme år, stod den nye bygning klar, som blev inviet 25. november ved en stor festlighed. Skolen havde kostet 86.000 mark, og den kunne nu rumme 60 kursister. Successen var så stor, at man i 1911 besluttede at oprette en højskole for unge mænd på Nordborg Slot.
I 1912 forlod Elisabeth Reuter lederstillingen og blev afløst af Martha Werther.
Under første verdenskrig blev skolen delvist beslaglagt til bevogtningsmandskabet på banestrækningen Flensborg-Højer Sluse, og senere rykkede der også militær ind, så der i disse år kun blev plads til små højskolehold. Skolen blev i mellemkrigstiden en bevidst fortyskningskilde. Eleverne skulle tale tysk indbyrdes, hvorfor man også havde elever fra Slesvig-Holsten. I 1937 hed det således i en årsberetning: "-det er tvingende nødvendigt, at de kvindelige nordslesvigere kan få omgang med tyske piger, thi skolen har i det forløbne år aldrig før haft så mange elver, som forstod så lidt tysk." Nævnte år var skolen besøgt af 63 elever, hvoraf 15 var fra Slesvig-Holsten, 32 fra Tønder amt, 3 fra Haderslev amt og 13 fra Aabenraa og Sønderborg amter. Om søndagen og ved enkelte andre lejligheder hejste skolen det slesvig-holstenske flag, hvilket virkede provokerende på danske Tinglev-borgere.
Når skolens elever var på gåtur i Tinglev, gik de i række og geled under Frk. Werthers militante ledelse. Der veksledes mange interessante øjekast mellem eleverne og byens unge mænd, men fraternisering var ikke tilladt.
Under anden verdenskrig blev skolen i flere omgange beslaglagt til militær indkvartering, for endelig i begyndelsen af marts 1945 at blive indrettet til flygtningenlazaret. I 1942 var højskolen fra at være ejet af højskoleforeningen gået ind i den tyske folkegruppes skolevæsen. Derfor fik den ved kapitulationen også samme skæbne som andre tyske skoler, idet den i slutningen af 1945 blev beslaglagt til kaserne for politibetjente, der skulle stå for grænsebevogtningen. Skolen måtte derfor lukke efter i sin levetid at have haft ca. 2500 elever, hvoraf 40% havde været udlændinge.

Efter et være blevet beslaglagt i 1945, bliver bygningen nu brugt som skole for Civilforsvaret og Beredskabsstyrelsen.

I 1951 videreførstes Højskolen dog i nye bygninger og omdannedes samtidig til en tysk efterskolen - Deutsche Nachschule Tingleff. Husholdning og landbrug var stadig de centrale fag. I dag tilbyder skolen 9. og 10. klasse og de boglige fag har fået en langt mere central placering. Der er dog stadig mulighed for undervisning i fag som træ- og metalsløjd og hjemkundskab og de kunstneriske fag foto, drama, improvisationsteater, billedkunst mm.
Skolen har ca. 96 elever, hvoraf ca. halvdelen kommer fra Danmark og den anden halvdel fra Tyskland. En eller to elever kommer som regel fra tredje lande som Ungarn, Schweiz, Polen, m.fl.