Medvirkende & Samarbejdspartnere

MEDVIRKENDE
Koncept og research, performer og dukkemager
: Anette Asp Christensen
Koncept og research, samt visuel dramaturgi: Katrine Nilsen
Konsulent: Jette Lund

OM DE MEDVIRKENDE
Anette Asp Christensen
(f. 1974) har en baggrund indenfor ny dans, fysisk teater og har desuden en kandidat fra Teatervidenskab og Performance Studier, Københavns Universitet (2014) og en videreuddannelse indenfor dukke-og animationsteater fra Scenekunstens Udviklingscenter (2013). Hun har som freelance performer, koreograf og danser blandt andre arbejdet med Joao Fiadeiro/Companhia RE.AL, Stuart Lynch, Thomas Hejlesen, Kasper Daugaard Poulsen/Club Fisk, Lisbeth Sonne Andersen/Out of Joint produktion og Ingrid Tranum Velasquez/Nextdoor Project.

Katrine Nilsen (f. 1965) er uddannet scenograf fra Danmarks Designskole (1998). Har desuden videreuddannelse inden for dukke- og animationsteater på Ernst Busch i Berlin (2005), samt Scenekunstens Udviklingscenter (2013). Har i en årrække beskæftiget sig med publikumsinddragende Scenekunst og designproblematikker omkring det interaktive sceniske Objekt, og har nu særlig fokus på sanselig og dialogbåren fortælling og formidling, som balancerer mellem objektteater, fortælling, samtale, udforskning og leg. I den forbindelse har hun, som freelance designer, bl.a. haft samarbejder med Jørgen Callesen/Interactive Institute i Malmø & PramNet.org, Nullo Facchini/Cantabile 2, Tim Rushton/Dansk Danseteater, Studio Actoris NO, Winche Levinsen Production NO, Thora Balslev/Daily Fiction og Charlotte Grum.

Jette Lund (f. 1937) er uddannet dramaturg, med speciale inden for dukke- og animationsteater. Har studeret på Ernst Busch – Hochschule für Puppenspielkunst (1987+1994) og har desuden en Cand. Phil fra Teatervidenskab, Københavns Universitet (1995). Fra 1980 til 1999 var hun leder og instruktør for teatergruppen “Det røde Bånd” (Victor Brockdorffs dukketeater), samt underviser ved Dukkemager-grunduddan­nel­se i Hanstholm (Thy Teater) fra 1996-2000. Siden 1997 har hun haft forskellige opgaver for professionelle danske Børneteatre i Danmark; Graense-loes, Sofie Krog teater, Teater Rod, Kurt Flemming, Teater Blå Fugl, Barkentins Teater, Groteatret, Jacob Mendels teater, Det lille Teater. Samt i Tyskland; Konstanza Kavrakova-Lorenz/Puppentheater der Stadt Halle, Karl Huck/Seebuehne Hiddensee og Antje König/Hermanns-hoftheater.

OM WUNDERVERK
WunderVerk
arbejder ud fra en vision om at nysgerrighed, forundring og fordybelse, samt viljen til at mødes på tværs af kulturelle, etniske, politiske og sociale forskelle kan være med til at forandre verden til det bedre. Som scenekunstplatform er det WunderVerks mål at være med til at skabe refleksion over den verden og det samfund, vi lever i, og bidrage til udviklingen og fornyelsen af scenekunsten som en aktuel kunstform, der er engageret i sin tid og sit publikum. Derfor anser WunderVerk det for vigtigt og nødvendigt at udforske nye scenekunstneriske metoder og formater, publikumsrelationer og formidlingsformer.

SAMARBEJDSPARTNERE
Statens Kunstfond
Det Frie Felts Festival