Vi fandt Bedstemors “Hjemmen” og efterfølgende blev jagten sat ind på Bedstefars. Bedstefars “Hjemmen” gik under navnet “Klemhest”.

Vi har fået at vide, at vi skal lede i udkanten af Kliplev – ikke meget at gå efter – men vi tænker, at hvis vi kører efter plovmarkerne, så går vi ikke galt i byen. Vi tager sigte fra Mørks Kro og Kliplev Kirke og kører ud af byen. Det skulle ca. være her. Vi finder en vej, som hedder Potterhusvej. Det er ganske vist en grusvej, eller måske ovenikøbet en markvej, men længere ude på landet kan man jo vist ikke komme, så vi tager chancen. Det passer meget godt med mine forestillinger. Der er sort jord alle steder, læhegn og ikke noget, der ligner en by. Inde på marken på venstre side passerer vi en en gravko, der er ved at læsse noget. Bagved ser jeg en ensilage-stak, dækket med plastic. Ensilage er syregærede, grønne urter, der bruges som foder. Som børn var vi med til at lægge plastik over og sikre dem med bildæk, så vinden ikke blæste plastikken af. Synes at jeg kan lugte det syrede græs.

Vi kører længere ud ad grusvejen. Til højre. midt ude på en plovmark, ser vi et lille vandhul omgærdet af små risede træer og buske. Pludselig stopper vejen ude ved motorvejen. Vi vender om og bliver enige om, at “Klemhest” nok har ligget ved det der vandhul. Jeg får den pludselige indskydelse, at jeg må have noget jord med hjem. Katrine finder fluks en pose frem, som om hun allerede vidste, at det var det jeg ville gøre, når jeg stod der. Jeg fylder et par håndfulde plovmuld og en sten op i posen, og der står jeg så med en “jordprøve” fra noget, som jeg egentlig ikke rigtig ved hvad er, men som jeg tror rigtig meget på er slægtsmuld.