Tag: Grænser

At klippeklistre et blik ovenfra

Anette
Foto_ Anette Asp Chrisensen
Foto_ Anette Asp Chrisensen

Jeg vil have et kort over Sønderjylland, finde ud af hvor grænserne har været trukket gennem tiden. Det er ikke bare lige, faktisk temmelig svært at finde et, der er større end A4-format. Helst vil jeg gerne have et, der fylder hele bordet, og som kan give mig et strategisk overblik. Men jeg bliver alligevel forbavset, da jeg i min research opdager, at de fleste kort af ældre dato er udfærdiget i forbindelse med forskellige krigsherrers forsøg på netop det samme.
Jeg har ikke adgang til Forsvarets Arkiver, så jeg printer dele af kort ud fra nettet, klistrer dem sammen med tape, zoomer ind og zoomer ind, forsøger at nå ned gennem de historiske lag. Indprenter mig alle veje ind og ud af Bjerndrup og Kliplev, hvor min bedstemor og bedstefar voksede op og mødte hinanden. De boede på hver sin side af jernbanen, som i øvrigt blev anlagt af prøjserne, da området var tysk. Et par kilometer fra hinanden. Finder et kort fra 1864, hvor jernbanen ikke er kommet endnu. Det fortælles, at der i gamle dage skal have været en kirkesti, der har forbundet de to byer, og at den gik igennem gårdspladsen på “Klemhest”, hvor min bedstefar boede. Jeg forestiller mig, at min bedstemor går ad den sti ind til Kliplev. Prøver at nå ind under papiret. Hvordan er vejret? Skinner solen? Hvad skal hun derinde? Hvad tænker hun? Og på hvilket sprog?

Sønderjylland og “Æ Kri”

Katrine

Idag tager vi til Museum Sønderjylland på Sønderborg Slot, for at dykke ned i Sønderjyllands historie…. for Bedstemors historie er også Sønderjyllands – eller i hvert fald en del af den. Hun er født i året for Genforeningen, hvor Nordslesvig blev til Sønderjylland. Og hun er vokset op i en modsætningsfuldt landsdel, hvor “krigen” har været evigt nærværende i mange hundrede år og hvor grænser var noget der konstant flyttede sig med krigens udfald, og med den, tilhørsforholdet og loyaliteten. Hvordan hører man hjemme i et sådant minefelt af modsatrettede interesser?

Vi følger en omvisning, med en af de meget kompetente frivillige omvisere, som kyndigt og medrivende fører os igennem næsten 400 års krig (ca. 2000 år, hvis man regner det hele med). For som så mange andre steder, er Sønderjyllands historie tegnet over de spor krigene har efterladt sig på landkortet. Det særlige ved Sønderjylland er dog, at det også omfatter en konstant skiftende grænsedragning og dermed skiftende nationalt tilhørsforhold, med alt hvad det fører med sig af konflikter. Af og til betød det også, at soldater blev sendt i krig på slagmarker, der lå langt fra hjemmet og i krige som de måske ikke helt følte var deres.

Men oven på al den krig, kan vi ikke lade være med at spekulere på, hvordan historien mon ville tage sig ud, hvis man istedet fortalte den, med udgangspunkt i det daglige liv, der trods alt er blevet levet undervejs?! Måske er det det vi prøver at gøre med dette projekt!?

Læs mere om Sønderjyllands Historie

Det historiske Sønderjylland i middelalderen – der bestod af Barvidsyssel, Ellumsyssel og Istedsyssel
Det historiske Sønderjylland i 1650, dvs. hertugdømmet Slesvig (eksklusive Ærø og Femern) samt de kongerigske enklaver[fn 1]
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt)

Klip fra stemningen i 1920

Anette
Kilde: Tinglev Lokalarkiv
Kilde: Tinglev Lokalarkiv

Vi er på Tinglev Lokalarkiv. Leder efter oplysninger om den tyske folkehøjskole, hvor bedstemor var elev i slutningen af 30’erne. Vi spørger også om alt muligt andet, om Tinglevs lokalhistorie, om forholdet mellem dansk og tysk. Tinglev har et stort tysk mindretal og flere institutioner, bl.a. en børnehave, en skole, en efterskole og et tysk bibliotek, tysk gudstjeneste. En venlig arkivar forsøger at finde materiale frem til os. Det er svært, for vi ved ikke helt, hvad vi leder efter. Han finder nogle gamle afskrifter af aviser frem, som en ildsjæl engang har skrevet ind på gammeldags skrivemaskine.
Jeg bladrer lidt omkring 1920 og finder annoncer, som privatpersoner har indrykket i “Tonderne Zeitung” op til afstemningen i 1920. Én maner til besindighed mellem danske og tyske borgere og foreslår grundlæggelsen af en helt ny republik under navnet “Nordmark” og med Flensborg som hovedstad. Andre vil hjem til Danmark. Jeg undrer mig over sproget, ikke at det er på tysk, men den der politiske højstemthed, den nationale patos, alle de forventninger til hjemstavnen, der ligger mellem ordene.

Kilde: Tinglev Lokalarkiv
Kilde: Tinglev Lokalarkiv

Jagten på “Æ hjemmen”

Anette
Bjerndrupmark (Mandag d. 21. marts 2016) Foto: Katrine Nilsen

Vi kører rundt i det sønderjyske, forsøger at forbinde de steder, som min bedstemor gennem sit liv har været knyttet til.

Vi starter med at forsøge at finde “Æ hjemmen”, bedstemors fødegård. Den skulle ligge på Bjerndrup Mark lidt uden for Bjerndrup. Vi har faktisk en adresse og er fuldt udstyret med Google maps, men enten er det de små snørklede veje, der bringer os på afveje eller også er det landskabet, de mange pløjemarker, der forvirrer os. Overalt er jorden sort. Vi passerer flere gårde undervejs, og alle er potentielt min bedstemors “hjemmen”. Vi er faret vild.

Da vi stopper bilen et øjeblik for at orientere os, bestiger jeg diget langs vejen for at se, om det dog ikke skulle ligge deroppe. Endnu en pløjemark med sort, tung muld. Jeg mener at gården skal ligge på en mark, og at den skulle være hvidkalket. Jeg øjner også et hvidt hus derude mellem træer.

Det er da jeg står deroppe, at jeg lægger mærke til blæsten. Den er kraftig og har et godt tag i mig. Det får mig til at tænke på, at jeg et sted har læst, at store dele af egnen har ligget hen som hedeslette engang, Tinglev-sletten hed den vist, og at bønderne med tiden har lært sig at sætte læhegn for at tæmme vinden.

Længere nede ad vejen finder vi bedstemors “hjemmen”. Det er ikke hvidkalket, men står med nye, røde mursten. Alt ser ud til at være nyt, stuehuset, staldbygningerne. På den anden side af vejen, bag læhegnet, kører en stor traktor rundt, en dreng kommer løbende ud på vejen med kurs mod matriklen. Vi synes pludselig, at vores rekognocering bliver meget tydelig. Vi har hørt historier om, at tyvebander, folk der kommer forbi og “glemmer at banke på” er blevet et stort problem i det sønderjyske efter at Schengen-aftalen er trådt i kraft og grænserne er blevet åbnet. Så vi lister bilen videre ud af vejen og prøver at gøre som om, vi ikke er der.