Tag: Historiske konflikter

Optegnelser fra Uge

Hmmm…..historien hænger ved. Bismarck-vand. Spottet i køkkenet på Uge Lystfiskeri og Camping, hvor vi bor og arbejder pt. Vi har brugt aftenen på at finde rundt i Sønderjyllands omtumlede historie – og lige præcis Bismarck fylder en hel del i det historiske landskab. Vi har delt lejr-køkken med nogle meget venlige tyskere, som var heroppe for at fiske. En af børnene træner til konkurrence-fiskeri.

Vi fylder en hel del med alt vores habengut af dukker, klippeklistrede landkort, små dimsedutter og dingenoter og har faktisk indtaget hele køkkenet. Men vi finder en ordning, da vores medgæster entrerer køkkenet. Vi fortæller, at vi er i gang med at udvikle en krigsscene med udgangspunkt i alt det, der er sket i Sønderjylland igennem tiden. De er nysgerrige og vil gerne kigge i vores kufferter og kasser. Især én kvinde i selskabet får vi en længere snak med. Hun fortæller, at tiderne er svære i Tyskland lige nu. At det tyske styre ikke tænker på de mindrebemidlede, at det er svært at betale huslejen, at det er problematisk med alle de flygtninge, som Merckel lukker ind lige nu. For hvor skal pengene komme fra?

Teksten på flasken siger: ”Når verden til stadighed bliver mere kompleks, er det vigtigt at holde hovedet klart. Til det har vi en helt særlig kilde: Fyrst Bismarck. En mand, der stod for klarhed. Og en vand, der er præcis som ham.” Tænk, hvis Bismarck havde fået det med. Og tænk at vand markedsføres i en krigsstrategs navn. Tankevækkende.

Foto: Anette Asp Christensen

Slagplaner i køkkenet

Slagmark i køkkenet
Foto: Katrine Nilsen

Idag lægger vi de sidste slagplaner! Vi prøver at få styr på hele den Sønderjyske regions lange og forvirrende historie med jyder, anglere, danere, vikinger, jarler og hertuger og måske – måske ikke, et par søndre jyder hist og her. Vi bevæger os helt tilbage til omkring år nul, hvor det meste formodentlig var hede, skov og marskland, og hele vejen op igennem totusinde års krige, handelskonflikter og grænsedragninger, for at finde svar på, hvad det vil sige at være dansk og hvornår. Hvornår og hvor opstod Sønderjylland egentlig?
Vi diskuterer dramaturgiske strategier og angrebspunkter, til vi er helt forpustede. Det er om at 
holde tungen lige i munden, og ikke fortabe sig alt for meget i detaljer. Dem er der mange af. Om lidt pakker vi bilen og fortsætter, når vi kommer frem. Imorgen skal det afprøves og diskuteres. Men vi har stadig et par timers arbejde foran os endnu.

Sameksistens

Denne gang lægger jeg særlig mærke til de mange vejskilte hernede, der viser vej til de tyske institutioner – skoler, sportshaller osv. De er det konkrete bevis på den sameksistens, som også er her. Vi har opdaget, at et efternavn ikke altid fortæller om tilhørsforholdet, og at slægtskab kan have mange forgreninger, som stikker dybt i nationale og historiske konflikter. “Tysksindet”, “Dansksindet”, Hjemmetysker”, “Højdansk”. Her er mange betegnelser for det, man helst ikke taler om, men dog accepterer som en naturlig del af hverdagen. Kortene er blevet blandet med tiden.

Vi hører selvfølgelig også om de ubudne gæster, “berigelsesturisterne”, der lister sig over grænsen og opfatter området som et gratis tag-selvbord. Dem er man bestemt ikke glade for. De er grunden til, at man låser sin dør, og at alarmselskaberne har kronede dage. Vi har jo selv oplevet, hvor stille og tomt her er i dagtimerne, når arbejdet trækker folk væk fra hjemmet. Der fortælles også om indbrug i private hjem om natten, mens folk ligger og sover. Det er derfor dem vi konkurrerer om ikke at ligne, når vi kører rundt i landskabet for at researche. Vi lærer hurtigt at gøre opmærksom på os selv og spørge om lov, før vi fotograferer. Når først vi har præsenteret os og ovenikøbet på synnejysk, så har gæstfriheden og hjælpsomheden dog ingen grænser.

Men når talen falder på de nye fremmede, hører vi lidt mere forsigtige historier om utaknemmelige gæster, der ikke er tilfredse med, hvad der er at tilbyde.  Fortællinger går om småbyer der bliver shinet op og beboere der venligt tager imod, men kvitteres med et nejtak! eller med illegal tuskhandel i baglokalet, der underminerer de små lokale købmænd. Det er noget der sårer og forarger. Vi hører dog også om arbejdsomme og talentfulde fremmede, der rigtig gerne vil, men synes det er svært at forstå og og begå sig. Om Kafkanske situationer og vrangvillig kommunalpolitik, der spænder ben og skiller de fremmede familier ad, uden tanke for, hvad der er ret eller rimeligt.

Det er svært, når man kun er på besøg, at vide hvad der er op eller ned, og hvad der er årsagen. Det her er et grænseland, hvor der til alle tider har været grænsegængere, velkomne som uvelkomne. Måske vil kortene igen med tiden blive blandet til en stor skøn pærevælling. Tiden læger som sagt alle sår…?

Klip fra stemningen i 1920

Kilde: Tinglev Lokalarkiv
Kilde: Tinglev Lokalarkiv

Vi er på Tinglev Lokalarkiv. Leder efter oplysninger om den tyske folkehøjskole, hvor bedstemor var elev i slutningen af 30’erne. Vi spørger også om alt muligt andet, om Tinglevs lokalhistorie, om forholdet mellem dansk og tysk. Tinglev har et stort tysk mindretal og flere institutioner, bl.a. en børnehave, en skole, en efterskole og et tysk bibliotek, tysk gudstjeneste. En venlig arkivar forsøger at finde materiale frem til os. Det er svært, for vi ved ikke helt, hvad vi leder efter. Han finder nogle gamle afskrifter af aviser frem, som en ildsjæl engang har skrevet ind på gammeldags skrivemaskine.
Jeg bladrer lidt omkring 1920 og finder annoncer, som privatpersoner har indrykket i “Tonderne Zeitung” op til afstemningen i 1920. Én maner til besindighed mellem danske og tyske borgere og foreslår grundlæggelsen af en helt ny republik under navnet “Nordmark” og med Flensborg som hovedstad. Andre vil hjem til Danmark. Jeg undrer mig over sproget, ikke at det er på tysk, men den der politiske højstemthed, den nationale patos, alle de forventninger til hjemstavnen, der ligger mellem ordene.

Kilde: Tinglev Lokalarkiv
Kilde: Tinglev Lokalarkiv