Tag: Tingleff

Køkkenmøde i Tinglev

Køkkenmøde i Tinglev 01
Foto: Katrine Nilsen

I dag har vi haft det første rigtige køkkenbordsmøde hernede i Sønderjylland og alle har været spændte. Vi har af dagens værtinde lært, at et ægte sønderjysk gæstebud skam ikke er noget, man spøger med. Æren står på spil, og vi er glade og taknemlige over al den tid og de kræfter, hun har lagt i alle forberedelserne for os. For vi må indrømme, at der nok stadig er et stykke vej igen, før vi har fået indøvet og koreograferet hele forestillingen, så det er muligt både at nå igennem fortælling og kaffebord.
Vi har knoklet hele aftenen i går og her til formiddag for at få indkredset den centrale slagmarksscene, men har måttet erkende, at det ikke helt gir mening at postulere, at vi har en færdig forestilling at præsentere. Så vi beslutter os istedet for at vise enkelte scener. Det vigtigste er at få det afprøvet, så vi kan få en tilbagemelding og et par gode ord med på vejen. Og det gør vi! For vores værtinde har inviteret 5 skønne og gæve kvinder fra Tinglev-egnen. Et par af dem viser sig at være tilflyttere, en fra Nordjylland og en fra Nord-Vest Sjælland. En gevinst for os, for så får vi et ekstra perspektiv på skik og levned her i Sønderjylland.

Bagefter tages der billeder af Bedstemor (mens hun drikker sin velfortjente kaffe, som ikke blev så vellykket i første forsøg), og så går snakken ellers lystigt hen over Katrineblommekagen, også en bedstemor-specialitet. Der tales naturligvis om opskrifter og variationer af kaffebords-traditionen. Ud over det hæfter vi os ved snakken om, at man ikke flager i Sønderjylland. Eller det vil sige, det gør man, men med forsigtighed. Én fortæller om en episode, hvor man forsigtigt spurgte den “tyske” nabo om man måtte flage for ham på hans fødselsdag, og jo det måtte man da gerne, selvom det jo var med danske flag. En anden fortæller om en virksomhedsejer, der må opgive at flage, fordi han i såfald er nødt til at have to flag. Det er egentlig påfaldende, hvor få flagstænger, vi faktisk har set rundt om i landskabet, i modsætning til andre steder. Vi kan også forstå, at her på trods af den tilsyneladende fredelige sameksistens, stadig er spændinger imellem tysk- og dansksindede. Men foreningslivet har gjort det bedre, mener en gæst. Og en anden fortæller, at de unge forældre er begyndt at se stort og flot på, om det er en “dansk” eller “tysk” skole eller børnehave. For, som én siger; nogen foretrækker jo de tyske skoler og børneinstitutioner, fordi der er mere disciplin. Noget kunne tyde på, at kortene stadig er i gang med at blive blandet.

Foto & Video: Katrine Nilsen

Bedstemor og Den Tyske Folkehøjskole

Kilde: ebay

Bedstemor gik på Den Tyske Folkehøjskole en gang i midten af 1930’erne, vi ved endnu ikke præcis hvornår. Men hun må have været i Tinglev et stykke tid, for efter endt skolegang, fik hun plads hos den lokale Pastor Nissen.
Undervisningen på Folkehøjskolen foregik på tysk og man lærte om tysk skik og dyder, sideløbende med de fremhærskende fag inden for husholdning. Al samkvem med folk uden for skolen, i særdeleshed de unge mænd, var ikke tilladt og eleverne måtte således blive hjemme om aftenen. Det kunne Bedstemor dog ikke tage sig af, så hun kravlede ud af vinduet på første sal, og gik til bal på kroen. Og på den tid, var der endnu adskillige kroer og gæstegiverier i Tinglev og omegn, så der har været nok at vælge imellem.

 

Stilehæfte

Fil 17-03-2016 21.41.09_Banner_02Et sort stilehæfte, tæt beskrevet, med sirlig skråskrift og krøllede bogstaver. Hæftet har tydeligvis tilhørt Bedstemor, fra hendes ophold i 1938 på Den Tyske Folkehøjskole i Tinglev. Størsteparten af stilene er skrevet på tysk, med gothiske bogstaver. Den første stil Mit hjem er dog skrevet på dansk:

1. Hold.

Mit Hjem

Jeg er født paa Bjerndrup-Mark, d. 15. Okt. 1920 og døbt i Kliplev Kirke, og gaaet i Bjerndrup til Skole.
Min Fader har 80 Tønder Land, saa der er jo lidt at bestille. Min ældste Broder Hans og min yngste Broder Iver er hjemme, i denne Tid, fra 1. Maj til Juni, stryger de mange Tørv.
I Hjemmet er vi vokset 9 Søskende op, saa det har ikke altid været let for Mor, da min Fader var med i krigen i 4 Aar.
Hjemme har vi en Have som er anlagt i 1934, saa den er lidt svær med at holde ren, der gror mange Pil, Gran og Hyldebærtræer i den. Æbletræer kan ikke gro da Muldjorden ikke er saa god, Blommer kan nok gro. Det ser også smukt ud ni i Foraaret, da alle Bladene springer ud, om Vinteren er det bart hjemme. Da min fader overtog Gaarden var det meste Lyng Marker, der er derfor ogsaa megen Mose dertil.
I Stalden kan der staa 30 Stykker Kvæg. 12 Malkekøer og (?est), små smaa Kalve og Kvier. I Hestestalden kan der staa 3 Heste, den ene af dem er 24 Aar gammel, en g. Svend.
I den ene Lade er Kornkulen, i den anden staar alle Arbejdsvognene og m.m.
Et Hønsehus hvor der gaar 90 Høns, det bliver gjort rent hver Onsdag og Lørdag, paa Hønsehuset er der Paptag og 2 store Vinduer.

Foto: Katrine Nilsen