Køkkenmøder

I juni 2016 kunne man deltage i de første offentlige køkkenmøder i København i forbindelse med Det Frie Felts Festival, som var en del af dette års CPH Stage. Version to af UDSIGTER FRA MIN BEDSTEMORS KØKKEN samlede sig, og det blev til fire udsolgte Køkkenmøder i et privat køkken på Vesterbro, som fik en rigtig fin modtagelse. Det er den version vi nu tager på turné med i sæson 2016/17, og vi håber snart at kunne invitere indenfor i nye køkkener over hele landet.

UDSIGTER FRA MIN BEDSTEMORS KØKKEN kan lige nu igen opleves på CPH Stage 2017. Billetter kan købes her.

Har du lyst til at booke et køkkenmøde eller vil du bare gerne tilføjes WunderVerks nyhedsbrev og holde dig orienteret om, hvornår og hvor vi spiller, så kontakt os på mail@wunderverk.dk. Forestillingen er refusionsberettiget for kommuner, så kommunale institutioner, biblioteker, plejehjem, samt skoler for elever fra 15 år og op, kan desuden finde mere information på Scenen.dk . Kontakt evt. kulturkonsulenten i din kommune for at høre nærmere, hvis du har lyst til at tage initiativ til et køkkenmøde.

HVAD ER ET KØKKENMØDE?
Når du afholder et køkkenmøde, er du selv med til at invitere gæsterne. Hvor mange afhænger af hvor stort køkkenet er. Har du brug for inspiration til en invitation, så har vi materiale, vi kan sende dig. En grundregel er, at alle skal kunne se, hvad der sker ved bordet. Vi anbefaler et max. på 10-12 gæster. Vi ankommer et par timer inden forestillingsstart og har alle fornødne remedier med. Vi anvender så vidt muligt den eksisterende lyssætning.

Scenografien er enkel. Vi tager udgangspunkt i dit køkken og kommer ikke til at vende op og ned på dit hjem. Vi har brug for at kunne lukke publikum ind, enten via hoved- eller køkkenindgangen. Vi bænker publikum omkring dit køkkenbord og har mulighed for selv at tage bord og stole med (se specs. nedenfor). I løbet af forestillingen koger Anette og Bedstemor kaffe på komfuret og laver Bedstemors sveskelagkage. Desuden hentes forskellige mindre rekvisitter ud af de eksisterende skuffer og skabe. Hvis du har lyst til at servere flere kager for dine gæster, vil der være mulighed for det under den efterfølgende snak og oprydning.

Selve forestillingen varer ca. 1 time, men vi bliver siddende til en halv times ekstra snak. Det er vores erfaring, at publikum har lyst til at blive siddende og fordøje, måske fortælle om deres egne bedsteforældre og hjemstavn eller deres forhold til Sønderjylland, eller spørge ind til vores research. Vi er selvfølgelig nysgerrige og hele tiden i gang med at udvikle dette projekt. Derefter pakker vi sammen. Fra vi kommer til vi går tager ca. 3,5 – 4 timer. Men kaffebordet kan jo sagtens fortsætte.

OBS! Vi gør opmærksom på, at forestillingen spilles på dansk/sønderjysk.

Please note that the show is played in Danish/Dialect and lasts 60 minutes.
An English summary can be found here: (Download as PDF (102 KB) or Word (41 KB))

SPECIFIKATIONER
Bordmål min. 70×130 cm. Her er plads til 8 personer. Dertil kommer 2 sidepladser, som kigger ind mellem de andre.
1 stol + 10-12 Skamler, hvor publikum kan sidde lidt tættere på hinanden. Vi kan om nødvendigt selv medbringe bord og 10 skamler.

DOKUMENTATION & PRESSE
Se dokumentation for de køkkenmøder i Sønderjylland, der var en del af vores research til version #2 her og følg i det hele taget med i projektet på vores Logbog, hvor vi også løbende poster nye indsigter og udsigter, erfaringer og opdagelser. Vi er allerede i gang med overvejelser omkring version #3.

Anmeldelser og pressemateriale kan findes her

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Save